art: Vandrefalk - Falco peregrinus

I luften kan vandrefalken karakteriseres ved dens hurtige, flade og kraftfulde vingeslag med korte glid.

Vandrefalken er en eminent flyver og er berømt for sine uovertrufne flyveegenskaber, der navnligt udnyttes, når den jager. Den lever af andre fugle, som den slår i luften enten ved at styrtdykke eller ved at flyve dem op. Hannen fanger stære, drosler, hættemåger og andre mindre fuglearter, mens hunnen, der er større end hannen, fanger større byttedyr såsom kragefugle, duer og svømmeænder. Den kan også fange dens bytte ved at hoppe eller springe rundt i lavt krat for at få fat i fugleunger, der endnu ikke er helt flyvefærdige. De trækkende vandrefalke passerer Danmark i september-oktober og igen i april-maj. Falkene yngler normalt første gang, når de er 2-3 år gamle. Falkehunnen lægger 3-4 æg, der ruges i ca. 31 dage. Ro omkring reden er vigtigt for at sikre ynglesucces. Falkeungerne tilbringer ca. 5-6 uger i og ved redestedet, så de omkring midten af juni er flyvefærdige.

Vandrefalken ses i naturen ofte siddende på sten, pæle eller på jorden. Den yngler oftest på stejle klippesider og klinter eller i andre fugles forladte reder. Derudover yngler den også i redekasser, på broer, bygninger eller direkte på den flade jord. Vandrefalke vender ofte tilbage til deres fortrukne ynglested.

Indtil 1950 ynglede vandrefalken regelmæssigt i Danmark på ynglesteder på Bornholm, Møn, Stevns Klint og i Rold Skov. I 1970'erne forsvandt den som ynglefugl grundet menneskelig påvirkning og aktivitet, men den har sidenhen indvandret og har siden 2001 været i langsom fremgang.

Vandrefalken er en af de hurtigste fugle i verden. Den højeste fart opnår den, når den styrtdykker fra store højder med vingerne slået sammen, hvor den kan nå op på hele 390 km/t.

Miljøstyrelsen

Vandrefalk i Danmarks Fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

Falk_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).