art: Almindelig markmus - Microtus agrestis

Arten kan minde om sin nærmeste slægtning, sydmarkmusen. Til forskel har den almindelige markmus' ører lange, bløde hår og en tydelig ørelobe, og dens pels på ryggen har mørkere og længere hår. Markmusen kan også minde om rødmus, men denne har en mere rødlig pels og længere hale.

Markmusen lever primært af planteføde, såsom græs, skud, blade og stængler, men den spiser også bark, når føden er knap om vinteren. Når den søger føde, bevæger den sig rundt skjult i vegetationen og langs dyrenes veksler. Den graver gange, der forbinder dens forskellige områder, hvor den finde føde. Hannerne forsvarer deres territorium mod artsfæller af samme køn, men som godt kan overlappe med flere hunners leveområde. Ynglesæsonen varer fra marts-september. I den periode kan markmusen få op til 3-7 kuld med 4-5 unger i hver. Drægtighedsperioden er ca. tre uger, og efter fødslen er hunnen hurtigt klar til at parre sig igen. Markmusen kan leve i ca. 1,5 år.

Arten findes i mange typer af habitater, men den findes særligt i fugtige område, lysninger i skove, skovbryn, krat og enge, hvor der er rig og høj urte- og græsvegetation. Markmusen graver gange i det øverste jordlag, hvor dens unger fødes i en rede formet som en kugle af græs.

Markmusen er vidt udbredt og talrig i hele Danmark.

Markmusen er den mest almindelige mus i Danmark.

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen

Mus_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).