art: Almindelig søhest - Hippocampus guttulatus

Søheste og tangnåle kan kendes fra hinanden på, at søhestenes hoved danner en vinkel til kroppen, mens hovedet går lige over i kroppen hos tangnålene. De to hjemmehørende arter af søheste kendes lettest fra hinanden på snudens længde og udformning. Hos den almindelige søhest er snuden lige og længere end 1/3 af hovedlængden, mens den er let opadbøjet og kortere eller lig 1/3 af hovedlængden hos den kortsnudede søhest.

Søger føde om dagen og æder især af små krebsdyr som f.eks. vandlopper, små tanglus og tanglopper. Træffes ofte i brakvand. Danner ikke stimer, men kan træffes parvis eller flere sammen. Kan ikke yngle i danske farvande, da søheste er forholdsvis varmekrævende. Det formodes, at de fisk, der træffes i Danmark, alle går tabt om vinteren.

Lever i algezonen på lavt vand langs kysterne, og på vore breddegrader fremhæves ålegræs oftest som det vigtigste levested. Findes på dybder ned til 12 m. Om vinteren trækker de ud på lidt dybere vand – ned til 30 m. De voksne søheste er meget standfaste.

Meget sjælden i danske farvande, hvor arten første gang blev registreret i 1964. Siden er en lille håndfuld fund blevet dokumenteret, ligesom der findes adskillige øjenvidneberetninger fra fiskeri, snorkling, dykning og ture til stranden, hvor døde fisk er fundet opskyllet.

Søheste danner par, der kan holde sammen i flere år. Hannen bærer æggene i en rugepose på undersiden af halen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.