Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Havbrasen| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 02-03-2021
Mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er stærkt sammentrykt. Set i profil er kroppen nærmest æggeformet. Tænderne er spidse. Øjnene er forholdsvis store, som de ofte er hos fisk, der lever på dybt vand. De forreste stråler i rygfinnen er kortere end hovedlængden. Halefinnen er meget lang og dybt kløftet. De levende fisk er sølvfarvede med en blygrå tone på siderne og en mørkere ryg. Snudespidsen, der mangler skæl, er helt sort. Når fiskene dør, bliver de hurtigt mørkere med et blåligt og sølvagtigt skær. Farven er lettere afsmittende. Ungerne er indtil en længde på godt 10 cm noget forskellige fra de voksne og har bl.a. meget høje ryg- og gatfinner og store bugfinner. Bliver normalt 50-60 cm med en vægt på 1,5-3 kg, men kan nå op på ca. 70 cm og 6 kg.
Sølvbrasenen kendes på, at den mangler skæl på ryg- og gatfinne, og at gatfinnen begynder helt fremme under brystfinnernes basis, hvor den hos den almindelige havbrasen begynder meget længere tilbage. I kropsform minder havbrasenen om den almindelige ferskvandsfisk brasenen (heraf navnet), der er almindelig i brakvand flere steder i landet. Havbrasenen kendes dog let fra denne og andre karpefisk på tænderne, idet karpefisk mangler tænder i kæberne.
Føden består af fisk, blæksprutter og krebsdyr. Havbrasener er stimefisk, der lever på åbent hav. De foretager vertikale døgnvandringer og findes nærmere overfladen om natten end om dagen. Arten kræver forholdsvis varmt vand, og fiskene dør, hvis temperaturen kommer under 12 °C. Arten yngler da heller ikke ved Nordeuropa. Det formodes, at havbrasen kan blive mindst 12 år gammel.
Levet i havets vandsøjle og træffes i områder med temperaturer mellem 12 og 24 °C. Fiskene findes fra overfladen og ned til 4-500 meters dybde, sjældnere helt ned til 1.000 meters dybde.
Havbrasener er forholdsvis sjældne og ret periodevise efterårs- og vintergæster i vore farvande. Langt hovedparten af fiskene er rapporteret fra september til januar og hyppigst i november og december. En overraskende stor del af de danske fund er gjort helt kystnært. En del af forklaringen er, at mange af fiskene pga. kulde er skyllet levende eller døde op på strandene – typisk efter storme. Arten er ikke fundet ved Bornholm.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1812
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.