Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Strandskaden er en karakteristisk vadefugl. Den er stor og kraftigt bygget, har sort ryg og hvid underside ligesom husskaden, hvad der har bidraget til dens navn. Endvidere har den røde ben og et iøjnefaldende stort rødt næb. Strandskaderne har især om foråret en støjende adfærd, når de forsvarer deres yngle- og fødesøgningsterritorier. 

Forvekslingsmuligheder

Arten har ingen forvekslingsmuligheder.

Biologi

Strandskaden lever hovedsagelig af orme og muslinger, som den finder på lavt vand. Indlandsfuglene lever bl.a. af regnorme og insektlarver, som de finder i jorden. Ungerne fodres desuden med insekter. Strandskader kan opnå en høj alder. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år. Parrene holder ofte sammen mange år i træk eller hele livet og yngler gerne på det samme territorium mange år i træk. De lægger normalt tre æg, hvilket er et mindre end de fleste andre vadefugle. Nogle par vælger at vente flere år på et velegnet redested i kystzonen, hvor der er kamp om territorier, i stedet for at anlægge reden længere fra havet, hvor flyvetiden fra fødesøgningsstedet til reden nedsætter ynglesuccesen.
De fleste danske strandskader trækker til det tyske og hollandske Vadehav om vinteren. I træktiden passerer et meget stort antal strandskader fra Nordskandinavien og det nordlige Rusland. Ved Blåvands Huk ved Vestkysten er der således observeret mere end 50.000 trækkende fugle på en sæson. Mange af de nordlige strandskader raster i Vadehavet, hvor man kan se flokke på op til 20.000 fugle. Flere end 20.000 strandskader overvintrer i Vadehavet i milde vintre, og selv i hårde isvintre er der flere tusinde. 

Levested

Den findes ofte ved kysterne, men kan også ses nær søer, marker og menneskelig bebyggelse.  Den foretrækker afgræssede strandenge, der ligger tæt på sandvader, hvor den søger sin føde.

Udbredelse

Herhjemme yngler strandskaden fortrinsvis langs kysterne. I Vadehavet og på Saltholm er forekomsten særlig tæt. I flere andre lande er strandskaden almindelig på græssletter og enge inde i landet. I de senere år optræder arten også som ynglefugl herhjemme ved søer og i ådale, specielt på øerne. Blandt de mere specielle redeforekomster er reder på flade hustage, bl.a. er den fundet i et industrikvarter i Valby i København. Det kan lade sig gøre, fordi strandskaden i modsætning til andre vadefugle fodrer ungerne, indtil de bliver flyvefærdige. Redens usædvanlige placering kan bl.a. tjene til at sikre fuglen mod ræveangreb. Strandskaden yngler langs de europæiske kyster, på de russiske græssletter, i det sydvestlige Sibirien og langs Sibiriens og Kinas Stillehavskyst.

Videre læsning

Sjove fakta

Dens karakteristiske kald lyder som ku-biik, ku-biik.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo