Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022
Strandskaden er en karakteristisk vadefugl. Den er stor og kraftigt bygget, har sort ryg og hvid underside ligesom husskaden, hvad der har bidraget til dens navn. Endvidere har den røde ben og et iøjnefaldende stort rødt næb. Strandskaderne har især om foråret en støjende adfærd, når de forsvarer deres yngle- og fødesøgningsterritorier.
Arten har ingen forvekslingsmuligheder.
Strandskaden lever hovedsagelig af orme og muslinger, som den finder på lavt vand. Indlandsfuglene lever bl.a. af regnorme og insektlarver, som de finder i jorden. Ungerne fodres desuden med insekter. Strandskader kan opnå en høj alder. Det er ikke ualmindeligt, at de bliver over 25 år. Parrene holder ofte sammen mange år i træk eller hele livet og yngler gerne på det samme territorium mange år i træk. De lægger normalt tre æg, hvilket er et mindre end de fleste andre vadefugle. Nogle par vælger at vente flere år på et velegnet redested i kystzonen, hvor der er kamp om territorier, i stedet for at anlægge reden længere fra havet, hvor flyvetiden fra fødesøgningsstedet til reden nedsætter ynglesuccesen.
De fleste danske strandskader trækker til det tyske og hollandske Vadehav om vinteren. I træktiden passerer et meget stort antal strandskader fra Nordskandinavien og det nordlige Rusland. Ved Blåvands Huk ved Vestkysten er der således observeret mere end 50.000 trækkende fugle på en sæson. Mange af de nordlige strandskader raster i Vadehavet, hvor man kan se flokke på op til 20.000 fugle. Flere end 20.000 strandskader overvintrer i Vadehavet i milde vintre, og selv i hårde isvintre er der flere tusinde.
Den findes ofte ved kysterne, men kan også ses nær søer, marker og menneskelig bebyggelse. Den foretrækker afgræssede strandenge, der ligger tæt på sandvader, hvor den søger sin føde.
Herhjemme yngler strandskaden fortrinsvis langs kysterne. I Vadehavet og på Saltholm er forekomsten særlig tæt. I flere andre lande er strandskaden almindelig på græssletter og enge inde i landet. I de senere år optræder arten også som ynglefugl herhjemme ved søer og i ådale, specielt på øerne. Blandt de mere specielle redeforekomster er reder på flade hustage, bl.a. er den fundet i et industrikvarter i Valby i København. Det kan lade sig gøre, fordi strandskaden i modsætning til andre vadefugle fodrer ungerne, indtil de bliver flyvefærdige. Redens usædvanlige placering kan bl.a. tjene til at sikre fuglen mod ræveangreb. Strandskaden yngler langs de europæiske kyster, på de russiske græssletter, i det sydvestlige Sibirien og langs Sibiriens og Kinas Stillehavskyst.
Dens karakteristiske kald lyder som ku-biik, ku-biik.
Strandskade. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2017)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_notes:
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)
taxon_details.lbl_species_protected
(Fuglebeskyttelsesdirektivet: Artikel 4 stk. 2, Bernkonventionen: Bilag 3, Bonnkonventionen: Liste II)
Øvrige
AEWA
taxon_details.lbl_danish_reference
Christensen, J.S., T.H. Hansen, P.A.F. Rasmussen, T. Nyegaard, D.P. Eskildsen, P. Clausen, R.D. Nielsen & T. Bregnballe, Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019, 2022
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
taxon_details.msg_insufficient_biotope_message
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)