art: Vandremusling - Dreissena polymorpha

Som den eneste ferskvandsmusling spinder den byssustråde, hvormed den hæfter sig til faste overflader såsom sten og vandplanter. Byssustrådene er stærke og kan holde muslingen fast ved strømhastigheder på ca. 2 m/s. Den kan rive byssustrådene over og krybe rundt på sin fod, som den kan skyde ud mellem skallerne. Derudover kan den drive med vandstrømmen, såkaldt "drift-byssus", hvor trådene sikrer, at den ikke bliver skyllet bort. Vandremuslingen lever af at filtrere plankton og andre mikroorganismer ud af vandet. En voksen musling kan filtrere op til 8,5 liter vand om dagen. Vandremuslingen reproducerer sig hurtigt, gyder ved ca. 12°C og kan gyde flere gange i løbet af et år og producere op til 1 million æg om året. Larverne er fritsvømmende fra 8-240 dage og kan derfor blive spredt flere hundrede kilometer med strømmen. Derudover spredes den med løsrevne vandplanter. Arten kan opnå tætheder på op til 700.000 individer pr kvadratmeter. De voksne muslinger sidder hæftet til substrater eller på hinanden og kan danne op til 30 cm tykke lag af levende muslinger. Vandremuslingen kan udkonkurrere andre arter, der også lever af at filtrere vandet, og have negativ påvirkning på bundlevende arter. 

Vandremuslingen er primært en ferskvandsart, men kan godt overleve kortere perioder ved saltholdigheder på op til 12‰ og yngle ved op til 7‰. Den foretrækker nogenlunde rene, let basiske søer med højt iltindhold, temperaturer på 9-25°C og vanddybder mellem 2 og 14 meter. 

Arten stammer fra de floder, der løber ud i Aralsøen, det Kaspiske Hav og Sortehavet. Den blev opdaget i Danmark i 1840'erne og formodes at være introduceret med skibe fra flodhavne i Vest- eller Østeuropa. Vandremuslingen har især udbredt sig de sidste 25 år, grundet varmere klima, og betegnes nu som almindelig. 

Miljøstyrelsen