På lang afstand kan sang- og pibesvane ligne lidt, men disse har gult næb og mangler den sorte knop.

Knopsvanen lever af diverse vandplanter som den græsser på lavt vand. Den æder også græs, korn og andre planter langs søbredder og fjorde.

Den ses ofte i danske søer og fjorde.

I Danmark forekommer knopsvanen i alle dele af landet, men er noget spredt i især den vestlige og nordlige del af Jylland. Arten ynglede tidligere gerne parvis i større eller mindre søer, men er desuden begyndt at yngle i kolonier på holme og mindre øer i fjordene og ved lavvandede kyster. De kolonirugende fugle tilhører i stort omfang en bestemt genetisk variant, hvilket kan være årsagen til koloniadfærden. Størstedelen af de danske ynglefugle overvintrer i danske farvande, hvor de især holder til i de store lavvandede brakvandsområder. Nogle danske knopsvaner trækker til Holland og undtagelsesvis længere væk, mens Danmark om vinteren gæstes af knopsvaner fra nabolandene i stort antal. I Europa forekommer knopsvanen i et bredt bælte tværs gennem Europa, fra Sydfrankrig i syd til det sydligste Finland og Sydnorge i nord. Knopsvanen har en pletvis global udbredelse, idet den mange steder på kloden er indført som prydfugl, bl.a. i USA, Australien og New Zealand, men den primære og oprindelige udbredelse er Europa og det vestlige Asien.

Svane_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).