Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
taxon_details.msg_we_are_working
Tilrettet af Sofie Nørgård d. 18-10-2023
Pibesvanen er en kompakt svane, hvis kortere svanehoved og hals minder mere om en gås. Dens fjerdragt er hel hvid med sorte ben. Næbbet er sort og ved basis med en kantet gul aftegning. Ungfuglens fjerdragt er grålig og har ligeledes det gullige felt på næbbet, der dog er mere blegt. Den har et vingefang på 180-211 cm, en længde på 122 cm og en vægt for hanner på ca. 6,5 kg, for hunner ca. 5,7 kg.
Arten kan forveksles med sangsvanen og knopsvanen. Dog er pibesvanen mindre og har en kortere hals end dem begge. Derudover er næbbet mere sort, og den gullige plet på næbbet mindre udbredt end hos sangsvanen. Ungfuglen er ligesom hos de andre svaneunger grå, men lysere og mere sølvgrå. I flugten kan pibesvanen kendes på dens kortere hals og dens kald, der er tydeligt anderledes end sangsvanens mere melodiske trompeteren.
Pibesvane levede tidligere primært af vandplanter, såsom ålegræs, vandaks og kransnålealger, men i takt med at vandplanternes vækst er blevet hæmmet i rasteområderne som følge af udledning af næringsstoffer, begyndte pibesvanerne i 1970'erne at fouragere på dyrkede arealer som græs-, raps-, og vinterhvedemarker. Pibesvanen begynder at yngle i en alder af 4 år. Den kan få 1 kuld på 3-5 æg, der har en rugetid på 29-30 dage. Svaneungerne er i reden i 40-45 dage, før de forlader den. Den korte ungetid er tilpasset den korte arktiske sommer.
Pibesvane raster primært ved fjorde og søer, men observeres også på dyrkede arealer. Om natten raster fuglene i de lavvandede områder, og det er vigtigt, at disse overnatningspladser er uforstyrrede. Pibesvanen yngler i højarktiske områder på den åbne tundra.
Pibesvane yngler ikke i Danmark, men forekommer udelukkende som trækfugl, når den flyver mellem vinterkvartererne i bl.a. England og Holland og ynglestederne i Rusland og det vestlige Sibirien. Pibesvanerne ankommer til Danmark i september-oktober, hvor op til 4500 pibesvaner er observeret. De flyver videre i december, når vinteren sætter ind. Dog har der de sidste par milde vintre overvintret op til 1000-2000 pibesvaner i Danmark. Fra februar til april raster pibesvanerne igen i Danmark, inden de flyver videre til ynglestederne i april. De vigtigste raste-områder ligger i Vest-, Nord-, og Sønderjylland.
Pibesvanen har et truttende flugtkald, som en dyb kukken eller et tudende bilhorn, der minder mere om en gås end om en svane.
Miljøstyrelsen
Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 66
Pibesvane i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2019)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_notes:
Rødlistevurderet som trækfugl (læs mere her)
taxon_details.lbl_species_protected
(Fuglebeskyttelsesdirektivet: Bilag 1, Bernkonventionen: Bilag 2, Bonnkonventionen: Liste II)
Øvrige
AEWA
taxon_details.lbl_danish_reference
Christensen, J.S., T.H. Hansen, P.A.F. Rasmussen, T. Nyegaard, D.P. Eskildsen, P. Clausen, R.D. Nielsen & T. Bregnballe, Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019, 2022
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
taxon_details.msg_insufficient_biotope_message
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.