art: Pibesvane - Cygnus columbianus

Arten kan forveksles med sangsvanen og knopsvanen. Dog er pibesvanen mindre og har en kortere hals end dem begge. Derudover er næbbet mere sort, og den gullige plet på næbbet mindre udbredt end hos sangsvanen. Ungfuglen er ligesom hos de andre svaneunger grå, men lysere og mere sølvgrå. I flugten kan pibesvanen kendes på dens kortere hals og dens kald, der er tydeligt anderledes end sangsvanens mere melodiske trompeteren.

Pibesvane levede tidligere primært af vandplanter, såsom ålegræs, vandaks og kransnålealger, men i takt med at vandplanternes vækst er blevet hæmmet i rasteområderne som følge af udledning af næringsstoffer, begyndte pibesvanerne i 1970'erne at fouragere på dyrkede arealer som græs-, raps-, og vinterhvedemarker. Pibesvanen begynder at yngle i en alder af 4 år. Den kan få 1 kuld på 3-5 æg, der har en rugetid på 29-30 dage. Svaneungerne er i reden i 40-45 dage, før de forlader den. Den korte ungetid er tilpasset den korte arktiske sommer.

Pibesvane raster primært ved fjorde og søer, men observeres også på dyrkede arealer. Om natten raster fuglene i de lavvandede områder, og det er vigtigt, at disse overnatningspladser er uforstyrrede. Pibesvanen yngler i højarktiske områder på den åbne tundra.

Pibesvane yngler ikke i Danmark, men forekommer udelukkende som trækfugl, når den flyver mellem vinterkvartererne i bl.a. England og Holland og ynglestederne i Rusland og det vestlige Sibirien. Pibesvanerne ankommer til Danmark i september-oktober, hvor op til 4500 pibesvaner er observeret. De flyver videre i december, når vinteren sætter ind. Dog har der de sidste par milde vintre overvintret op til 1000-2000 pibesvaner i Danmark. Fra februar til april raster pibesvanerne igen i Danmark, inden de flyver videre til ynglestederne i april. De vigtigste raste-områder ligger i Vest-, Nord-, og Sønderjylland.

Pibesvanen har et truttende flugtkald, som en dyb kukken eller et tudende bilhorn, der minder mere om en gås end om en svane.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 66

Pibesvane i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening