Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En lille til mellemstor saltvandsfisk. Kroppen er forholdsvis lav og lettere sammentrykt. Hovedet er stort og snuden spids. Øjnene er mellemstore, og deres diameter er omtrent halvdelen af snudelængden (lidt større hos juvenile fisk). Tænderne sidder i flere rækker. Der er én rygfinne, og brystfinnerne er meget lange og spidse og når forbi en lodret linje gennem gattet. Langs siden af kroppen er der 55-65 skæl. Ryggen er karminrød eller lysere rød. Spidsen af den øvre halefinne kan være hvid. Farverne falmer hurtigt, når fisken dør. Der kan være små himmelblå pletter på den øverste del af kroppen, og der kan være en mørk stribe gennem øjet. Når fiskene skræmmes, kan de få nogle uregelmæssige røde tværbånd. Er normalt 30-40 cm, men kan blive op til ca. 65 cm og veje 3 kg.
Den røde blankesten kan kendes fra de fleste andre danske havruder på en kombination af følgende karakterer: en snudelængde, der er omtrent det dobbelte af øjets diameter (mindre hos juvenile fisk), meget lange brystfinner, som når bag en lodret linje gennem gattet, og tænder i flere rækker. Den spidstandede blankesten har en stor mørk plet ved sidelinjens begyndelse over brystfinnen. Den marokkanske havrude har ligesom den spidstandede blankesten en kort snude, så øjnene er større end snudens længde.
Føden består især af krebsdyr, havbørsteorme, bløddyr og småfisk, men også f.eks. blæksprutter og pighude. Fiskene tager mest føde til sig i dagtimerne og i skumringen. Særligt de mindre fisk svømmer i store stimer. De ældre kan træffes enkeltvis, men lever mest i mindre stimer. Gydning foregår fra forår til efterår i Middelhavet. Nogle fisk er særkønnede, mens andre modnes som hunner og skifter senere køn og bliver til hanner. Kan blive op til mindst 22 år og sandsynligvis endnu ældre.
Lever nær havbunden på både sandbund, mudderbund, grus og sten. Oftest finder man fiskene på dybder fra 15 til 120 meter.
En meget sjælden gæst i danske farvande og kendes kun fra fire fund. Det seneste er fra 1964.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1873
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.