art: Dødningehoved-svirreflue - Myathropa florea

Dødningehovedet på brystet gør arten meget nem at genkende, men forvekslingsmuligheder forekommer. Er individet meget mørkt, kan den forveksles med en lysttegnet dyndflue (Eristalis). Almindelig havesvirreflue kan også ligne, da den har nogle lignende aftegninger på bagkroppen men uden det tydelige dødningehoved.

Larven lever af dødt plantemateriale og lever i såkaldte rådhuller i træ i blandt andet eg, bøg og skov-fyr med præference for løvtræer. Rådhullerne er typisk fyldt med vand, så larven er bagerst udstyret med et langt ånderør. Dette lange ånderør gør det muligt for larven at opholde sig i den dybeste del af rådhullet fastankret til træsmuld. Derved udfylder dødningehovedsvirrefluelarven en bestemt niche ved at indfinde sig dybt i hullet, så konkurrence med andre svirrefluelarver, der også er tilknyttet rådnende træ, undgås. Føden består af bakterier, der afgnaves fra døde planterester. I forbindelse med forpupning forlader larven hullet.

Arten forekommer i løvskov samt vådområder og besøger som voksen også åbninger, grøfter, læhegn og andre steder med mange blomster (Speight, 2014). Den besøger en bred vifte af blomster og lever af pollen fra disse. Der er en stor præference for skærmplanter, men mange andre plantearter besøges. Hunnen opsøger ofte vandhuller under, i eller i nærheden af dødt ved og savsmuld, hvor æggene selvfølgelig lægges.

Larven findes som nævnt ofte i vandfyldte rådhuller i træ men også i vandhuller umiddelbart under dødt ved. Der er også gjort fund af larver i kokasser og kompostbunker. Voksne individer findes typisk i lysåben natur som haver, langs veje eller åer, eller i lysåben skov med rigeligt tilgængelige blomster.

Udbredt i hele landet men med større tætheder i Østdanmark.

Chinery, M. Vesteuropas insekter.

Golding, Y. C., Edmunds M., Ennos, A. R. Flight behaviour during foraging of the social wasp Vespula vulgaris (Hymenoptera: Vespidae) and four mimetic hoverflies (Diptera:Syrphidae) Sericomyia silentis, Myathropa florea, Helophilus sp. and Syrphus sp.. J Exp Biol 1 December 2005; 208 (23): 4523–4527. doi: doi.org/10.1242/jeb.01932