Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig pigsmerling| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En lille ferskvandsfisk. Pigsmerlingen er langstrakt og sammentrykt, og hovedet er smalt. Under hvert af de højtsiddende øjne findes en bagudrettet, tve- eller flergrenet, bevægelig pig. Piggene ligger normalt ind til hovedet, men de kan spiles ud til siderne, hvis der er fare på færde. Piggene er dog uden gift og kan ikke trænge igennem menneskehud. Overlæben har seks korte skægtråde, hvoraf to peger fremad, to bagud og to til siden. Alle finner er afrundede. Fiskens grundfarve er gullig, lyset på bugen. Hale- og rygfinne er stribede, mens de øvrige er blege. Ryggen og siderne er gråligt eller brunligt marmorerede i fire relativt veldefinerede, længdegående, mørke bånd, der fremtræder som rækker af mørke pletter. Kendetegnende er også en markant mørk stribe fra baghovedet, over øjet og frem til snuden samt en mørk plet øverst i basis af halefinnen. Larverne har en mørk linje midt på bugen og store ydre gæller. Herhjemme bliver arten op til 10 cm, men fra udlandet kendes fisk på 13,5 cm, hunnerne bliver størst.
Pigsmerling kendes på piggen under øjet, som mangler hos den almindelige smerling og er dækket af hud hos dyndsmerlingen. Samtidig er især hovedet smallere hos pigsmerlingen end hos de andre to arter. Og så er det kun i Vindinge Å på Fyn, at pigsmerlingen og almindelige smerling findes i samme vandsystem. Fra grundlingen kendes pigsmerlingen på sin pig, de mindre skæl, mindre øjne og de seks skægtråde (grundlingen har kun to).
Føden består bl.a. af alger, vandlopper, dafnier, muslingekrebs, regnorme, hjuldyr og dansemyggelarver. Fødesøgningen foregår fra skumringen og natten over, og pigsmerlingen benytter sine skægtråde og lugtesansen til at finde frem til føden. På tysk hedder arten Steinbeisser, fordi fiskene suger sandkorn ind i munden for derefter at spytte dem ud igen, når de blevet renset for små organismer. Hvis pigsmerlinger forstyrres, kan de grave sig ned i sandbund på et splitsekund. Gydeperioden er fra april til juli. Hunnerne lever i op til fem år, og hannerne bliver op til tre år gamle.
Lever især i mindre vandløb og kanaler med moderat strøm. Pigsmerlingen findes også i søer med sandbund. Arten kan også leve i svagt brakvand.
Sjælden og bortset fra et enkelt fund fra 1948 på Als kendes pigsmerlingen ikke vest for Lillebælt. Arten findes i tre å-systemer på Fyn samt på Vest-, Midt og Sydsjælland og på Lolland.
Brystfinnerne er hos pigsmerlingen længere hos hannerne end hos hunnerne og har hos hannerne cirkulær udvækst kaldet lamina cirkularis på finnens underside. Det er uvist, hvad udvæksten bruges til, men det er nærliggende at tro, at den har noget med parringen at gøre.
Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Habitatdirektivet: Bilag II, Bernkonventionen: Bilag 3)
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1830
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.