Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Miljøstyrelsen, tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 16-01-2023
Rynket rose er en 0,3-2,5 meter høj busk. Stænglen har talrige torne i forskellige længder. Bladene består af fem småblade, der er savtakkede, groft rynkede, brede og skinnende mørkegrønne. De er glatte på oversiden, mens undersiden er klæbrig og tæthåret. Blomsterne har fem rynkede, rosa eller hvide kronblade, der dufter kraftigt af roser. Blomsterne er 6-9 cm brede og sidder 1-3 stk. sammen. Bægerbladene er helrandede og uden sideflige. Hybenfrugterne er orange til røde og fladtrykt kugleformede med en diameter på 2-3 cm. Busken har et vidtstrakt rodnet, der gør at planten kan sætte mange rodskud og danne tætte bestande.
Arten kan forveksles med andre arter af rose, bl.a. klit-rose, blød filt-rose og hunde-rose. Klit-rosen er betydeligt lavere (0,2-1 m), har enligt siddende og hvide blomster, der er 2-4 cm brede og har 9 småblade. Derudover er dens hyben små (ca. 1 cm), kuglerunde og brunsorte. Blød filt-rose er lavere (0,5-1,3 m), mere spinkel og har både mindre blade og blomster. Hunde-rose danner store åbne buske, der er 1,5-4 m høje, har bøjede grene samt brede, kraftige og moderat tilbagebøjede torne. Dens hyben er aflange og slankhalsede.
Blomsterne er insektbestøvede og ses fra juni-september. Planten spreder sig effektivt vegetativt ved rodskud og derudover via. hyben, der spises ad dyr, primært fugle, eller flyder på vand. Hyben har en evne til at flyde på vand i op til 10 måneder, i såvel salt- som ferskvand. Denne evne gør, at planten kan transportere sig over større afstande. Frøene kan desuden overleve selv og flyde videre. Et hyben kan indeholde mellem 60-120 frø. En plante kan sprede mellem 600-1300 frø per kvadratmeter, og frøene kan overleve i jorden i flere år. Rynket rose har en høj påvirkning på hjemmehørende arter. Den spreder sig hurtigt og danner tætte bevoksninger, der skygger andre planter ihjel. Den kan desuden danne hybrider med bl.a. blød filt-rose og dermed være en trussel mod denne art. Rynket rose kan også overtage og skade ynglebiotoper for fugle, f.eks. på rullestensstrande. Rynket rose reducerer også pH-værdien og dermed øger næringsstofindholdet i jorden, der kan ændre artssammensætningen, både for flora og fauna, og den naturlige vegetation i et område.
Rynket rose tåler både salt, tørke, hård frost og stærk vind. Den spreder sig især på sandede jorde og lysåbne naturtyper langs kysten, såsom strandoverdrev, sandstrande, strandenge, klitheder og andre kysthabitater, men optræder ellers i alle egne, såsom i haver, langs veje, i sommerhusområder og i levende hegn.
Arten stammer fra Østasien og Alaska. Den har været dyrket i Danmark siden 1800-tallet som prydplante og senere plantet til kystsikring, i vildtremiser, langs veje og som læhegn. Den har formentlig spredt sig fra sommerhusområder, hvor den særligt er blevet plantet som prydplante, til kystsikring og læ. Rynket rose er almindeligt udbredt i hele Danmark, hyppigst i Jylland og langs kysterne.
Rynket rose er den mest udbredte invasive art i Danmark.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
Invasiv art
taxon_details.lbl_danish_reference
Hartvig, P & P. Vestergaard (red.), Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Introduceret
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.
Administrative lister
Optræder på den nationale liste over invasive arter, der er er omfattet af "Bekendtgørelsen om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter". Der gælder en række forbud mod bl.a. salg, import og udsætning af disse. Navngivne former af Rosa rugosa, der ikke formerer sig ved rodskud, er imidlertid ikke omfattet.