Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig lange| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En mellemstor til stor saltvandsfisk. Kroppen er meget langstrakt, og der er to rygfinner. Den forreste rygfinne er kort, og den bageste er lang. Bagest i den forreste rygfinne findes en mørk plet – tydeligst hos ynglen, der også kan have en lignende plet bagest i bageste rygfinne. Forrest på hagen sidder en kraftig skægtråd, der er længere end øjets diameter. Gatfinnen består af 57-66 finnestråler. Ryggen er brun med et rødt, grønt eller gult skær, mens bugen er gråhvid eller hvid. De uparrede finner har en bred og mere eller mindre tydelig gråsort kant med en tynd sølvhvid margin. Ynglen har de første par år som regel et karakteristisk lyst netmønster, der gradvist forsvinder med alderen eller går over i lyse pletter. Nogle unge eksemplarer har en bred mørkebrun stribe eller en række af store mørkebrune pletter langs siden. Bliver sjældent længere end 160 cm, men kan blive op til ca. 200 cm og veje 45 kg.
Hos byrkelangen er skægtråden kortere end øjets diameter, mens langens skægtråd er længere end øjets diameter. Og så mangler byrkelangen den mørke plet bagest i forreste rygfinne. Knuden er sortmarmoreret på en brunlig baggrund. Og så er knuden en ferskvandsfisk, så det vil kun være i brakvand, at de to arter kan findes sammen. Skælbrosmens bugfinner ligner tråde.
Langen er en udpræget rovfisk på havbunden, og man ser den ofte omtalt som grådig, da den tager ganske store byttedyr. Den lever hovedsagelig af fisk, bl.a. forskellige torskefisk, sildefisk og fladfisk, men føden består dog også af krebsdyr og blæksprutter samt sjældnere også af søstjerner. Langen søger kun føde i de lyse timer, og den jager ikke sit bytte, men skyder frem fra et skjul og griber byttet. Fiskene er udpræget marine, og i brakvand ses de oftest i forbindelse med indstrømning af mere salt vand. Langer danner ikke egentlige stimer, men på f.eks. vrag kan man finde mange langer sammen. Arten gyder fra marts til juli. Lever normalt 8-12 år.
Tilknyttet havbunden, især på dybder mellem 100 og 400 m. Især de første år træffes langerne dog på noget lavere vand nær kysterne – ofte på 10-30 m. Langer foretrækker hård bund med skjul, og de er derfor mest udbredt på klippebund og stenrev. I vore farvande er de ofte koncentrerede omkring skibsvrag.
Almindelig i de dybe dele af Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. I vore bælter og sunde er langen generelt fåtallig, men i den nordlige del af Øresund, er den slet ikke ualmindelig. Ved Bornholm og i vore fjorde er langen meget sjælden.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.