art: Lange - Molva molva

Hos byrkelangen er skægtråden kortere end øjets diameter, mens langens skægtråd er længere end øjets diameter. Og så mangler byrkelangen den mørke plet bagest i forreste rygfinne. Knuden er sortmarmoreret på en brunlig baggrund. Og så er knuden en ferskvandsfisk, så det vil kun være i brakvand, at de to arter kan findes sammen. Skælbrosmens bugfinner ligner tråde.

Langen er en udpræget rovfisk på havbunden, og man ser den ofte omtalt som grådig, da den tager ganske store byttedyr. Den lever hovedsagelig af fisk, bl.a. forskellige torskefisk, sildefisk og fladfisk, men føden består dog også af krebsdyr og blæksprutter samt sjældnere også af søstjerner. Langen søger kun føde i de lyse timer, og den jager ikke sit bytte, men skyder frem fra et skjul og griber byttet. Fiskene er udpræget marine, og i brakvand ses de oftest i forbindelse med indstrømning af mere salt vand. Langer danner ikke egentlige stimer, men på f.eks. vrag kan man finde mange langer sammen. Arten gyder fra marts til juli. Lever normalt 8-12 år.

Tilknyttet havbunden, især på dybder mellem 100 og 400 m. Især de første år træffes langerne dog på noget lavere vand nær kysterne – ofte på 10-30 m. Langer foretrækker hård bund med skjul, og de er derfor mest udbredt på klippebund og stenrev. I vore farvande er de ofte koncentrerede omkring skibsvrag.

Almindelig i de dybe dele af Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. I vore bælter og sunde er langen generelt fåtallig, men i den nordlige del af Øresund, er den slet ikke ualmindelig. Ved Bornholm og i vore fjorde er langen meget sjælden.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.