Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Miljøstyrelsen
Signalkrebsen bliver op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram. Farven på kroppen og kløerne kan variere mellem rødbrun eller mørkebrun nogen gange med blålige nuancer. Overfladen på kroppen og kløerne er glat og uden knopper eller pigge undtagen bag øjet. Overfladen på kloen er glat og farven er den samme som resten af kroppen (rødbrun eller mørkebrun), dog ses en karakteristisk hvid eller blålig plet ved basis af klosaksen (pletten kan være utydelig). Hannens klo er ofte større end hunnens.
Arten kan forveksles med den europæiske flodkrebs, der er hjemmehørende i Danmark. Arterne kan dog let kendes fra hinanden, da signalkrebsen har to tydelige lyse pletter på klosaksene. Den europæiske flodkrebs har desuden et mere ru skjold, og den er også noget mindre end signalkrebsen.
Signalkrebs er oftest nataktive, hvor den har et bredt fødevalg. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, svækkede fisk, fiskerogn samt rodskud af forskellige vandplanter. Herhjemme har den europæiske flodkrebs en række naturlige fjender som aborrer, gedder og ål, disse kan tænkes at æde signalkrebs også.
Den bliver op til 20 år gammel og er kønsmoden, når den er et til tre år
Signalkrebs lever i småsøer og åer indtil fire-fem meters dybde. Den skjuler sig i huller i brinker og under trærødder, sten o. lign. Arten tåler saltholdigt vand.
Signalkrebs stammer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada. Arten blev introduceret til blandt andet Sverige og Finland for at supplere de små bestande af lokale krebsearter, der spises af befolkningen.
Den blev i 1970’erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen, hvor den har spredt sig og etableret en voksende vild bestand.
Arten findes ifølge den hidtil største kortlægning fra maj 2022 (DTU Aqua) i småsøer og i vandløbssystemer over hele landet. Signalkrebs er nu mere udbredt end den hjemmehørende flodkrebs. Der er stor fare for at den spredes yderligere.
Signalkrebsen findes i næsten alle dele af Danmark. Arten er meget svær at bekæmpe, når den først har etableret sig og yngler, og derfor gælder det om at begrænse dens udbredelse i første omgang.
Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. Udsætning af signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs.
Signalkrebs kan også være bærer af en sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. I 1900-tallet uddøde et utal af bestande af flodkrebs i Mellemeuropa og Skandinavien af denne sygdom.
Den har en betydelig effekt på plantelivet i vandmiljøet, da den æder store mængder planter. Signalkrebsen graver huller i brinken langs vandløb, og det kan få jorden til at erodere, så der sker skade på vandløbene.
Det er forbudt at udsætte ikke-hjemmehørende krebs som signalkrebs i danske vandløb og søer.
Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.
Det er lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på et givent areal. Ved fiskeri med ruser kræver det, at man har et gyldigt fritidsfiskertegn, og at man overholder afstandskravet på 100 m imellem ruserne.
Signalkrebs må kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som hold. De signalkrebs der fanges, må ikke genudsættes. Det vil sige, at fanges der krebs der vurderes at være for små til at spise, skal de aflives.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2022)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
Invasiv art
taxon_details.lbl_danish_reference
Miljøstyrelsen, Invasive arter i EU. https://edit.mst.dk/media/4afnhiv1/tabel-over-invasive-arter-paa-eu-listen.pdf, 2023
taxon_details.lbl_introduction
Introduceret
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.