Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Magnus Houen Lauritsen 18-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn
Aphodius pictus er en aflang møgbille. Pronotums sider er gulbrune. Dækvingerne er hvidgule, hver med to skrå bånd af sorte, mere eller mindre sammenhængende plamager. Den forreste plamage starter et stykke nede på 5. stribemellemrum, og strækker sig skråt bagud, ind mod dækvingesømmen - midten af dækvingerne - men når kun til midten af 2. stribemellemrum. Denne plamage minder - for musikkendere - en hel del om en 8.-delsnode der er spejlet i sømmen. Længere bagud på hver dækvinge er der en nervøs plamage der zig-zag’er fra 1. punktstribe til 5. punktstribe. Ydermere er der tre mere egentlige pletter. Den første plet er ved forranden af hver dækvinge mellem 4. og 5. punktstribe. De to øvrige pletter er at finde mellem 6. og 7. punktstribe på hver dækvinge. Den ene foran den anden. Den forreste plet starter et stykke nede på dækvingen, bag skuldrene, og slutter en smule før midten af dækvingen. Den bagerste starter omtrent ved midten og går et stykke bagud. Denne er mere tydelig.
Sømmen er smal og sort. Palper og antenner er ligeledes sorte. Antennesvøben dog en anelse lysere. Benene er mørkebrune, med lysere skinneben og gradvist lysere fodled. Hovedet er bagtil finere, og fortil kraftigere rynket og punkteret. Hovedet har desuden tre knude. Kinderne er en smule fremstående og afrundede. Pronotum er fint punkteret, med iblandede grove punkter. Dækvingernes punktstriber fine. Sømstriben bagtil, er næppe stærkere fordybet. Bagbrystets midte - undersiden af pronotum - meget fint punkteret. Bagføddernes 1. led omtrent så langt som 2.-3. led tilsammen.
Hannens bagbryst - undersiden af pronotum - er i midten med et nøgent indtryk. Hovedets knuder tydelige, hvoraf den midterste er højest. Hos hunnen er de utydelige og ensartede. Pronotum er hos hannen noget bredere og med stærkere rundede sider. Punkturen er desuden næsten helt indskrænket til siderne. Hos hunnen er ryggen også punkteret, omend spredt. Dækvingerne er hos hannen ikke udvidede bagtil. Hos hunnen er de ofte tydeligt udvidede. Længde: 3-5 millimeter. Arten er i underslægten Chilothorax.
Den eneste rimelige forvekslingsmulighed er nok tidlig møgbille (Aphodius distinctus). Denne har dog mere udstående kinder, mere kantet pronotum, generelt slankere og anderledes dækvingemønster. Dækvingerne er generelt en anelse mørkere hos tidlig møgbille og mangler blandt andet plamagen der minder om en 8.-delsnode. Den har desuden også en længere plamage langs dækvingernes 6. punktstribe og ud mod sideranden, hvilken er helt opdelt og utydelig hos Aphodius pictus. Eventuelt kan arten også forveksles med andre gulbrune møgbiller såsom vintermøgbille (Aphodius conspurcatus) og Aphodius paykulli, men disse har et væsentligt mere “firkantet” dækvingemønster.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Arten lever stort set kun i hestegødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Dog er den enkelte gange taget i ko- eller fåregødning. Der forekommer en generation årligt. Imago ses fra medio september til medio april, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.
Primært i hestegødning på sandet jord.
Arten blev i 2019-rødlisten vurderet til LC (Livskraftig), på trods af at den ikke er set herhjemme i 30 år. Forfatterne til møgbille-artsbeskrivelserne på Arter.dk var de første til at gøre opmærksom på dette, hvorved arten har fået ophøjet fokus hos coleopterologer. Det har sidenhen vist sig at arten nok egentlig er nært forestående en uddøen herhjemme, hvis det ikke allerede er tilfældet. Denne art er blandt mange af de uddøde møgbiller dybt afhængig af eksponeret sand, helårsgræsning og fravær af ormemidler i kombination.
Arten har tidligere været udbredt langs Jyllands højderyg og Nordsjællands østkyst. Det sidste danske fund blev gjort af Jan Pedersen ved Hessellund Hede, hvor den kom flyvende d. 14/10-1991. I vores nabolande er arten også ret sjælden, hvor den fx i Sverige kun findes i få områder i Skåne og Halland. Den er blandt de i alt ni arter af møgbiller, der er direkte tilknyttet biotoptypen “eksponeret sand”, og som enten er erklæret eller frygtet uddød i Danmark.
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.