art: Lækat - Mustela erminea

Arten kan forveksles med brud. Hos brud udgør halen ca. 1/4 af kropslængden, hvor den hos lækatten udgør ca. 1/3 af kropslængden.

Lækatten er et rovdyr. Dens føde består hovedsageligt af mindre pattedyr, heriblandt mosegrise og mus. Lækattens beskedne størrelse gør det muligt for den at jage sit bytte i deres gangsystemer. Hvis den ikke kan finde mus og mosegrise, kan lækatten finde på at kaste sig over mindre fugle, fugleæg, harekillinger og kaninunger. Lækatten skal hver dag indtage føde svarende til 1/4 af dens egen kropsvægt. Parringen foregår om sommeren, men ungerne fødes først i det efterfølgende forår. Hunnerne får et kuld på 5-8 unger, der fødes i april-maj. Hunnerne står for yngleplejen, som strækker sig over 7-12 uger. Blot 3 uger efter ungerne har forladt reden, er hunnerne parringsdygtige igen. 

Arten trives bedst i områder med høj vegetation såsom enge, moser, markhegn og skovkanter. På åbne områder er lækatten sårbar, og derfor bevæger dyret sig ofte langs stendiger, levende hegn og grøfter. Lækatten er et territorialt dyr, der oftest lever alene. Hannernes territorier er større end hunnernes. Indenfor hannens territorie findes der ofte flere territorier, der tilhører hunner.

Lækatten er udbredt i det meste af landet, på nær Anholt, Samsø, Læsø og Bornholm.

Lækatten er et meget ambitiøst og dygtigt rovdyr, der kan finde på at dræbe dyr som den ikke er i stand til at æde.

Lækat i Danske Arter, Dansk Pattedyrforening

Lækat_Brud_Ilder_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).