Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Magnus Houen Lauritsen 18-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn
Aphodius paykulli er lidt kortere og bredere end de fleste møgbiller. Den er generelt meget blank i udtrykket. Pronotum er ret bredt og kort, og i undertiden med svært erkendelige lyse forhjørner og sider ved ret heterogen punktur. Dækvingernes grundfarve er umiddelbart rød-brun. Dog dækker de sorte plamager store dele af dækvingerne, og er derfor delvist dominerende. Den forreste og inderste plamage dannes af en plet ved roden af 3.-6. stribemellemrum og strækker sig bagud til lidt over midtvejs på dækvingerne. Den anden plamage - der gerne er sammenhængende med den foregående - strækker sig fra bag skuldrene og langs sideranden og 6. punkstribe bagud til det nervøse zig-zag-mønster bagerst på dækvingerne.
Scutellum og sømmen er sort. Langs den forreste del af sømmen er der en smule lysere markeringer. Palper og antenner er brunsorte. Antennesvøben er dog lysere. Benene er mørkebrune, med lysere skinneben og fødder. Kinderne er afrundede og relativt fremstående. Bagbrystets midte - undersiden af pronotum - er meget fint punkteret. Hannens pronotum er bredere end hos hunnen, og med mindre stærkt rundede sider. Den grove punktur er gerne indskrænket til siderne hos hannen, hvor den er mere udbredt hos hunnen, hvor den også er udbredt på dækvingerne. Dækvingerne er hos hunnen desuden tydeligt udvidede. Længde: 3-4,5 millimeter. Arten er i underslægten Chilothorax.
Aphodius paykulli har et ret karakteristisk udtryk, men har dog et par oplagte forvekslingsmuligheder. Disse er Aphodius pictus og tidlig møgbille (Aphodius distinctus). Aphodius paykulli adskiller sig ved at have et generelt meget mørkere udtryk, da dækvingepletten også er langt større fortil, og dens grundfarve er mere mørke-gul. Desuden er Aphodius paykulli bredere, med mere udstående kinder og mere fremstående knuder på hovedet.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Arten lever stort set kun i hjorte- og hestegødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Hannen har på baglårene en bagrand i midten, som er stumpvinklet udvidet. Bagbrystet - undersiden af pronotum - er i midten med et nøgent Indtryk. Der forekommer en generation årligt. Imago ses fra medio september til medio november og igen i det tidlige forår. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Arten overvintrer som æg. Den er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.
Den er både fundet på heder og i skovpartier. Den lever primært på sandbund.
Arten er udbredt, men langt fra almindelig. Den er set i mange af de faunatiske distrikter, men er meget stedsspecifik og kræsen, hvilket gør, at den ikke er almindelig. Nærmest sjælden.
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.