art: Bæklampret - Lampetra planeri

Arten kan forveksles med andre arter af lampretter, såsom flodlampret og havlampret, der begge er noget større end bæklampretten. Særligt bæk- og flodlampret minder meget om hinanden. Det er ikke muligt at kende forskel på flod- og bæklampretter ved feltundersøgelser.

Bæklampretten lever af ådsler og alger, men kan også snylte på andre fisk. Gydningen foregår i april-juni. Den gyder på steder, hvor strømmen er stor, og bunden består af større sten med sand imellem, hvor den graver sine æg ned imellem. Mange individer gyder ofte på samme sted. Bæklampretten gyder mange æg, der formentlig er en tilpasning til den høje dødelighed, der er ved æg- og larvestadiet, hvor sårbarheden er stor. En hun gyder omtrent 1500 æg, hvorefter hun dør. Når æggene er klækket efter ca. 15-30 dage, svømmer larverne med strømmen ned ad vandløbet, indtil de når et område, hvor bunden er sandet eller består af finkornet mudder med højt indhold af organisk materiale. Larverne graver sig ned i bunden og lever af kiselalger og andet organisk materiale, der filtreres fra vandet. Den lever som larve i op til 5 år.

Den lever hele sit liv i vandløb og er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Om foråret søger den op i de øvre dele af vandløbet, hvor den gyder på steder med hastigt strømmende vand.

Bæklampret er almindelig udbredt i det vestlige Danmark. Den var engang almindelig i hele landet med undtagelse af Lolland-Falster.

Bæklampret hører til gruppen af rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund med horntænder, hvormed den kan raspe sig fast på andre fisk.

Lampret (2022), af Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Kim Aarestrup, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, fra fiskepleje.dk 

Miljøstyrelsen

Lampret. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).