Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Johan Kjær Prehn, 06-11-2023. Tilføjelser og korrektur: Magnus Houen Lauritsen
Ternet møgbille er en temmelig stor møgbille på 6-9.5 millimeter. Arten er temmelig bred og fladt hvælvet. Hovedet er blankt og sort med skarpvinklede og kraftigt udstående kinder. Hovedet har en tydeligt opadbøjet forrand. Overgangen mellem hovedets hvælving og forkant er altså relativt tydelig. I midten er hovedet svagt knudeformet ophævet. Hovedet er tæt og kraftigt punkteret, og det samme med pronotum. Pronotum er blankt og sort og bredt med kraftigt randede sider. Det mest karakteristiske ved arten er de gyldne dækvinger med brede sorte striber og skakternsfelter, men arten kan findes i en helt sort variant.
Dækvingerne er også relativt brede og hverken bredest fortil eller bagtil. Dækvingerne med svag behåring bagtil. Længdestriber på dækvingerne er næsten flade og fint, men tydeligt, punkterede i midten. Ben sorte med rødbrune fødder. Antennerne er rødbrune med mørk kølle. Bagføddernes første led lige så langt eller lidt længere end andet-fjerde led. Arten er i underslægten Acrossus. Hos hannen er pronotum lidt bredere og forskinnebenets endespore er stump. Hos hunnen er den jævnt tilspidset.
Ternet møgbille i sin skakternede gyldne variant kan for det utrænede øje forveksles med flere lysebrune møgbiller med ternede felter på dækvingerne. Eksempelvis skovmøgbille (Aphodius sticticus) og vintermøgbille (Aphodius conspurcatus). Dog er ternet møgbille langt større end disse. Den helt sorte variant er dog lidt nemmere at forveksle med flere arter. Ternet møgbille forveksles i dette tilfælde nemmest med andre større sorte møgbiller, og disse kan eksempelvis være stor møgbille (Aphodius fossor), rødbenet møgbille (Aphodius rufipes) og især flad møgbille (Aphodius depressus).
Stor møgbille kan for det meste kendes på at være langt større, men for mindre eksemplarer kan arten skilles ved det meget lange scutellum og den højere og mindre flade krop. Rødbenet møgbille kan for det meste kendes på farven og størrelsen (10-13 millimeter), da denne ofte er rødbrun-kastaniebrun. Derudover har den altid rødbrune ben og underside, hvor flad møgbille har sorte ben. Rødbenet møgbille er desuden mere “gumpetung”, hvor dækvingerne er bredere bagtil. Flad møgbille er sværere, men kan kendes fra ternet møgbille på, at hovedet ikke har en tydelig opadbøjet forkant. Derudover er kæbepalperne rødere hos flad møgbille og denne mangler desuden også den svage behåring bagerst på dækvingerne. Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Ternet møgbille er monofag, men lever af mange typer dyregødning. Disse er ko-, heste-, fåre-, gede-, og hjortegødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært i perioden ultimo marts til juni, hvor dette er førstegeneration. En særdeles fåtallig sensommergeneration dukker også op i august til oktober.
Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af de to forekomstperioder. Imago overvintrer, og da den kommer relativt tidligt frem på året - tidligere end de fleste husdyr - kan de findes i ganske høje koncentrationer i gødning på lokaliteter, hvor dyrene er tidligt på græs, eller går der året rundt. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.
Ternet Møgbille foretrækker lysåbne og varme naturtyper, og den betragtes som en indikator for god naturkvalitet. Den kan fx findes på overdrev, sandmarker og heder.
Ternet møgbille er relativt vidt udbredt i Danmark, men er også ret lokal, og kan ikke findes hvor som helst. Arten synes at være en anelse mere sjælden på øerne, end den er i Jylland.
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2016)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.