art: Sildehaj - Lamna nasus

Blåhajens gællespalter er ret små og sidder delvist over brystfinnens rod, mens sildehajens gællespalter er meget større og sidder foran brystfinnens rod. Og så er sildehajen meget kraftigere end blåhajen. Gråhajen har et tydeligt indhak i bagkanten på halens øvre flig, mens indhakket er utydeligt hos sildehajen. Og så er sildehajen meget kraftigere bygget og bliver langt større end gråhajen. Kortfinnet makohaj har den kun én køl på hver side af haleroden, og den bageste rygfinne sidder lidt længere fremme end gatfinnen, mens den sidder over gatfinnen hos sildehajen.

Føden består især af stimefisk som sild, makreller, hornfisk og ansjoser samt af tiarmede blæksprutter, men også et bredt udvalg af større fisk, bl.a. andre hajer som pighajer og gråhajer. Sildehajer er hurtigsvømmende og aktive hajer. De kan træffes enkeltvis, men svømmer ofte i stimer, der kan tælle hundredvis af hajer. Hannerne bliver kønsmodne, når de er 6-10 år, mens hunnerne er 12-16 år. Sildehajer føder levende unger, men hvert kuld indeholder kun fra én til seks og normalt højst fire unger, som er 60-80 cm ved fødslen. Hunnen får et kuld unger hvert eller hvert andet år. Bliver op til 25 år, og den teoretiske maksimumalder uden fiskeri vurderes til at være 45 år.

Lever i havets frie vandmasser fra overfladen og som regel ned til 300 meters dybde, men er truffet ned til ca. 1.800 meters dybde.

Forholdsvis sjælden i danske farvande, hvor den primært træffes i Nordsøen og Skagerrak. Sildehajen har tidligere været relativt almindelig herhjemme. Den er sårbar over for fiskeri, da den bliver sent kønsmoden og får få unger.

Sildehajer beskrives ofte som nysgerrige, og de kan finde på at svømme tæt forbi skibe og nærme sig dykkere. Normalt opfattes de dog ikke som farlige. Man skal imidlertid være varsom ved håndteringen, for tænderne kan give alvorlige skader.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Hajer. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).