Den er karakteristisk i sit udseende og har derfor ingen forvekslingsmuligheder.

Rødhalsen lever af insekter og edderkopper. Den kan ses følge i hælene på mennesker eller større pattedyr, der graver i jorden og dermed frigør fødeemner. Artens røde strube er lige så markant i vinterdragten som i sommerdragten. Det hænger sammen med, at rødhalsen opretholder territorium hele året. Rødhalsens sang høres hele året, fordi den forsvarer sit vinterterritorium med sang. Sangen høres også, når det er mørkt, og som noget usædvanligt for vore hjemlige spurvefuglearter etablerer hunnerne også fødeterritorium, som de forsvarer med sang.

Den yngler i skove og parker og ses ofte i haver.

Både i Danmark og resten af Europa er arten almindeligt forekommende. Da rødhalsen helst yngler i løv- og blandskove med rig underskov, er den generelt mest almindelig på Øerne og i Østjylland. I det mere åbne og nåleskovsprægede Vestjylland er rødhalsen mindre almindelig. I takt med at andelen af løvtræer tiltager her, øger den dog sin udbredelse vestpå. Uden for Europa findes rødhalsen i Nordafrika og i et mindre område i det vestligste Asien.

Rødhals. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Rødhalsen er af mange kendt som rødkælk. Navnene er synonyme, idet "rødkælk" kommer fra det tyske Rotkehlchen, hvor Kehlchen betyder strube.