art: Eremit - Osmoderma eremita

Den gennemlever hele sin udvikling fra æg til voksen bille i det smuld, som findes i bunden af et hult træ. Denne udvikling kan også foregå under tyk, løs bark f.eks. på egetræer. Den er fundet ynglende i de fleste arter af danske løvtræer, endda også i nåletræer. Som regel er det i store, flere hundrede år gamle træer, ofte eg eller bøg, som står frit i alléer, skovbryn eller lysninger og kan få sol. Eremitten findes ofte højt oppe i stammen eller i store grene i 10-20 m’s højde. 

De voksne biller kan ses flyve fra midsommer til september. De fleste ses omkring midten af august, siddende ude på de træer, de lever i eller flyvende omkring træerne ofte højt til vejrs.

De er aktive om dagen. Især flyver de rundt, når det er varmt og solrigt, men de kan også sværme i skumringen. Den voksne bille lever ca. 1 måned.

Mange af de voksne biller forbliver inde i træet, hvor parringen også kan foregå.

Parringen finder sted sent på sommeren. De 20-30 æg lægges i træsmuldet eller i sprækker i det hule træ. Larverne forlader æggene efter få uger og begynder at æde af det døde træved. Det udhuler træet yderligere, og til sidst er det levende træ efterhånden blot en tynd skal. Træsmuldet kan efterhånden udgøre mange hundrede liter, og mange andre insekter finder også et levested her. Levestedet kan eksistere i årtier, i et egetræ måske i hundredvis af år.

Larven er mindst 2-3 år om at udvikle sig til en voksen bille. I september vil den fuldvoksne larve danne en kokon af sammenkittet smuld, og her vil den ligge som larve vinteren over. I de tidlige sommermåneder forvandler den sig til puppe, og efter 2-3 uger vil den voksne bille gnave sig ud af kokonen. 

Eremitten er et skovinsekt. Den er knyttet til hule træer, hvori den lever ret skjult. Det kan have givet den dens navn: eremit = eneboer. Men den lever ikke nogen tilværelse som eneboer. Der kan være hundredvis af eremitter i ét træ. Mange af de voksne biller forbliver inde i træet, hvor parringen også kan foregå. Meget ofte yngler eremitten i gamle allétræer af lind, elm og kastanje.

Et fund gjort i Østjylland i 1886 tyder på, at eremitten har været udbredt i store dele af landet. Siden 1950 er den kun konstateret på 14 lokaliteter: 5 på Lolland, 5 i Sydsjælland og 4 i Nordøstsjælland. I dag er eremitten meget sjælden og forekommer kun 8-10 steder i gamle løvskove på Sjælland og Lolland.

Eremittens larver ædes af larver af en anden bille. Det er en art af smælder, hvis larver lever i gamle, hule træer.

Trusler

Den store trussel overfor eremitten er, at de gamle, hule træer forvinder i det moderne skovbrug. Skal en bestand af eremitter overleve i den samme skov, skal der være træer af forskellig alder, således at der konstant findes gamle træer med huller i. Dens muligheder for at flyve til nye områder i andre skove er formodentlig meget begrænset.

Denne trussel forstærkes af, at væltede eller fældede gamle træer med eremitter i meget ofte hurtigt hugges op eller fjernes.

Hvad kan hjælpe arten?

Da eremitlarverne lever af dødt ved, vil det hjælpe eremitten at døde træer og grene ikke fjernes fra skoven, men får lov at blive liggende.

Inden for de områder, hvor eremitten allerede forekommer, vil bevaring af gamle træer med åbenlyse hulheder sikre, at der er egnede levesteder, og at bestanden har mulighed for at vokse i antal og sprede sig over et større areal. Træer med en diameter over 50 cm i brysthøjde er særligt egnede og 300 meter som den maksimale afstand mellem disse træer vil sikre, at spredning til andre værtstræer er muligt.

Det vil også hjælpe eremitten at øge antallet af egnede levesteder, eftersom den kun forekommer få steder i det østlige Danmark. På grund af artens spredningsbiologi er det dog nødvendigt, at de nye potentielle levesteder etableres i nærheden af de eksisterende.

Det vil ligeledes gavne arten, at anden vækst holdes nede omkring de træer, der udgør nuværende levesteder, og omkring træer som vil være egnede. Herved kan træerne udvikles som fritstående store træer.