art: Havmus - Chimaera monstrosa

Skolæst er nærmest ensfarvet brungrå, mens havmusen er tydeligt marmoreret. Desuden har havmusen nogle påfaldende store brystfinner.

Arten beskrives ofte som opportunistisk i sit fødevalg, og føden består af forskellige krebsdyr, bløddyr (især muslinger), pighuder (f.eks. søpindsvin og slangestjerner), havbørsteorme og sjældnere også fisk. Havmus forekommer normalt ved havbunden i mindre eller større stimer, der uden for yngletiden ofte er opdelt efter køn. Havmusen har en kraftig giftpig i rygfinnen. Den bruges så vidt vides kun til forsvar, men der er grund til at være varsom ved håndtering. Hvis man skulle være så uheldig at blive stukket, skal man rense såret og holde det sårede område i så varmt vand, som man kan holde ud (ca. 50 °C), i 30-90 minutter, da varmen nedbryder giften. Havmus bliver normalt kønsmodne, når de er ca. 11 år. Ægkapslen måler 12,2-20 x 2,5-3 cm. På baggrund af nogle få fund af ægkapsler som en dansk ynglefisk. Det anslås, at havmus kan blive 30-40 år gamle.

Nær havbunden og oftest på steder med blød bund og en temperatur på 4,7-8,0 °C. Arten lever normalt på dybder på 50-500 m og sjældent ned til 1.000 m.

Forholdsvis sjælden i danske farvande, hvor den oftest træffes i den dybe del af Skagerrak.

Navnet hentyder til den lange, tynde hale, og det gnaveragtige tandsæt har sikkert også spillet en rolle.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.