art: Hættemåge - Chroicocephalus ridibundus

Den mest sandsynlige forvekslingsmulighed er sorthovedet måge, men denne har som voksen helt hvide vinger og en kulsort hætte. På afstand kan arter som dværgmåge og ride også forveksles. Derudover kan sjældne gæster som bonapartemåge og tyndnæbbet måge ligne hættemåge, da disse også har hvid vingeforkant.

Hættemågens føde er meget varieret og omfatter bl.a. insekter, snegle, orme, fisk, ådsler samt affald. Til tider ses hættemågen også jage insekter højt til vejrs over moser og søer.

I Danmark yngler hættemågen i langt størstedelen af landet, men den er afhængig af forekomsten af små øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. Her etablerer den kolonier på op til 25.000 par.

Den smukke hættemåge er på trods af kraftig tilbagegang stadig et almindeligt syn i den danske natur. De danske hættemåger trækker til Vesteuropa (og enkelte helt ned til Nordafrika) for at fælde og overvintre allerede i juli, men til gengæld ankommer mange tusinde trækgæster fra Østersøområdet. Disse fugle bliver i Danmark til oktober/november, hvor de har afsluttet fældningen, men mange overvintrer også i Danmark. I løbet af de senere år er det også blevet mere almindeligt, at de danske ynglefugle bliver i landet hele året. I Europa yngler den primært i den nordligste halvdel af kontinentet, men forekommer dog spredt i både Vest- og Centraleuropa og sporadisk i Sydeuropa. Hættemågen forekommer i et bredt bælte op til den subarktiske zone fra Vest- og Nordeuropa gennem Asien til Stillehavskysten.

Måger_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).