Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Bearbejdet uddrag fra "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" ved Ole Fogh Nielsen og Lars Skipper 06-10-2020
Sort med et skinnende, blågrønt metalskær. Forrest på pronotums siderande og på dækvingerne findes karakteristiske lysegule eller hvide tegninger. Antenner og ben er sorte. Skinnebenene har tydelige og karakteristiske torne, og bagkropsranden er sort med hvide pletter. Arten varierer en del i størrelse. Nymfen er sort og lys ligesom den voksne tæge, men hos nymfen dominerer de lyse tegninger. Længde 4-7 mm.
Spættet tornben er ret let at kende. Den kan dog minde lidt om toplettet tornben, som dog kun har lyse pletter på dækvingerne. Den kan også minde om almindelig kåltæge, som jævnligt optræder i en form med hvide eller hvidgule tegninger. De hvide tegninger er dog placeret på en anden måde hos almindelig kåltæge, som desuden kan kendes på, at den ikke har tornede skinneben. Nymfen hos spættet tornben minder også om nymfen hos almindelig kåltæge, men de to arters nymfer adskilles på fordelingen af de mørke og lyse tegninger på forkroppen.
Nymferne lever især af umodne frø, de voksne suger mest på planternes stængler. Overvintrer som voksen - ofte mange individer sammen. Arten kommer frem om foråret, og parring og æglægning finder sted fra slutningen af april og frem til juli. Hunnen graver en lille fordybning i tør jord, og her lægger hun 40-45 æg. Hun bliver ved æggene og beskytter dem mod rovinsekter, indtil de klækkes.Nymferne kan findes fra juni til august. De voksne tæger viser sig fra slutningen af juli og kan findes til hen på efteråret. Der er én årlig generation.
Træffes på mange slags lysåbne biotoper som skovlysninger, strandenge, haver og ruderater. Man finder den ofte på frodige og noget fugtige lokaliteter. Værtsplanterne er først og fremmest døvnælde og skov-galtetand, men arten ses også på andre arter i læbeblomstfamilien. Overvintrer gemt under vissent løv eller i græstuer.
Udbredt og ret almindelig i det meste af Danmark. Dog er den temmelig sjælden i Vestjylland.
Kommunikation med lyd kendes blandt insekter især fra græshopper og cikader, men også visse tægearter frembringer lyd. Det gælder bl.a. arter af tornben, hvor både han og hun stridulerer i forbindelse med parringen. Det er dog meget svagt, og derfor ikke noget vi normalt vil lægge mærke til.
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2007)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Nielsen, O.F. & L. Skipper, Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks Dyreliv, bd.13. Apollo Booksellers, 2015
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1840
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.