Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Miljøstyrelsen
Den voksne bille er sortbrun eller sortgrøn på ryggen med gule tegninger. Undersiden er rustrød. Den kan kendes fra andre vandbiller på sin meget brede krop. Den bliver mellem 36 og 44 mm lang.
Bred vandkalv er fredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Dens levesteder er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven .
Bred vandkalv er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget to EU-habitatområder for den
Bred vandkalv er et rovdyr, der tager mange forskellige byttedyr. Tilstedeværelsen af rigelige mængder af vårfluelarver er vigtigt, da de udgør fødegrundlaget for vandkalvens larve. Derudover æder bred vandkalv bl.a. også bugsvømmere. Den er mest aktiv om natten og bruger også lugtesansen til at opspore byttet.
Det vides ikke, hvordan den overvintrer, men formodentlig sker det på ret dybt vand.
Flere steder findes den i samme sø eller vandhul som lys skivevandkalv.
Som andre vandkalve skal den med mellemrum op til overfladen for at forny sin beholdning af luft under dækvingerne. Den kan flyve og leve i over et år.
Den lægger æg fra sidst i marts til midt i maj. Larven gennemgår 3 stadier fra først i april til midt i juli. Den forpupper sig på land, hvor den laver sig en puppehule, enten i løs jord eller under et tæt dække af plantedele.
Bred vandkalv findes i søer med rent vand, der er klart eller brunt (humusfarvet). Det er især skovsøer, men den kan også findes i tørvegrave, i moser eller i grus- eller brunkulsgrave, der nu er fyldt med vand. Den kan leve i ret surt vand. Søen skal have en stor vandflade uden tæt vegetation og en vanddybde på mindst 1 m på det dybeste sted. Langs bredden findes ofte en lav sumpbevoksning.
De typiske levesteder har åbne bevoksninger af sumpplanter eller brinker med kærvegetation så som forskellige arter af star, hvid åkande, sphagnum og vandaks, hvor larverne opholder sig.
Desuden er det vigtigt, at søerne ikke skygges af opvoksende træer og buske. Opvækstmulighederne vil herved forringes, fordi vandtemperaturen sænkes, og plantesammensætningen ændres.
Arten har altid været sjælden i Danmark, men var tidligere udbredt fåtalligt over det meste af landet. I dag menes den kun at findes på en enkelt lokalitet i Nordjylland og en enkelt lokalitet på Bornholm.
Trusler
Bred vandkalv trues af:
-Stor tilførsel af næringsstoffer til levesteder og tilgroning af disse
-‘Put and take’ fiskeri
-En tæt bestand af ænder eller fisk, som er en trussel overfor larverne
Hvad kan hjælpe arten?
Man kan hjælpe bred vandkalv ved at holde tilgroningen af træer og buske nede, ved at lade arealerne omkring søerne og vandhullerne græsse af husdyr eller ved at foretage høslæt.
Det vil også gavne arten at begrænse tilførsel af næringsstoffer, da det kan gøre søerne og vandhullerne uegnede som levested for bred vandkalv.
Med sin længde på tre-fire cm, er bred vandkalv i fare for at drukne i fiskeruser med maskevidde under tre cm. Hvis der fiskes på levestederne, vil det derfor hjælpe arten, at der bruges ruser med større maskevidde end tre cm.
Bred vandkalv er et oplagt fødeemne for en række fisk og andefugle, så det vil gavne arten, at man undlader at udsætte de arter i vandhuller og søer med bred vandkalv.
Da bred vandkalv er meget sjælden i Danmark, vil det kunne hjælpe arten, at nye ynglesøer etableres.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
EN
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Artsfredningsbekendtgørelsen: Bilag 1, Habitatdirektivet: Bilag II, Bilag IV, Bernkonventionen: Bilag 2)
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.