art: Europæisk bitterling - Rhodeus amarus

Både den europæiske bitterling og båndgrundlingen har et mørkt bånd langs siden. Hos den europæiske bitterling er båndet dog begrænset til bagkroppen, mens det hos båndgrundlingen løber helt fra snude til hale. Og så har den europæiske bitterling en tydeligt højere kropsbygning end båndgrundlingen.

Føden består især af kiselalger, delvist nedbrudte plantedele og andet organisk materiale samt insektlarver, krebsdyr og fiskeæg. Gydeperioden er fra april til juni, og fremgangsmåden er speciel. Først finder hannen en dammusling eller malermusling, som den bevogter. Når en gydemoden hun nærmer sig, "pirrer" hannen muslingen, så den åbner sig. Herefter fører hunnen sit op til 6 cm lange læggerør ind i muslingens udåndingsrør. Her lægger hun et til seks æg, som passer perfekt til mellemrummet mellem muslingens gællefilamenter. Æggene klækkes i muslingens gæller, og her bliver ynglen i ca. en måned. Muslingen dør ikke af at huse æg og yngel af den europæiske bitterling, men det hæmmer den frie gennemstrømning af vand og skader muslingens gæller. Fiskene kan i sjældne tilfælde leve i op til seks år, men lever normalt kun i ét år.

I sit naturlige udbredelsesområde lever arten især i mindre søer, afsnørede flodarme og langsomtstrømmende floder og kanaler. Den europæiske bitterling foretrækker megen grøde og sand- eller mudderbund samt tilstedeværelse af bl.a. dammuslinger.

Meget sjælden og indført i Danmark. Den findes i nogle enkelte søer i Jylland og på Sjælland, hvor arten enten er sat ud eller kommet som æg i udsatte dammuslinger. Den europæiske bitterling lever naturligt længere mod syd i Europa.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.