Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Johan Kjær Prehn, 18-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Magnus Houen Lauritsen
Hedemøgbille er aflang, men giver dog stadig et indtryk af at være relativt bred. Arten er jævnt hvælvet, og er meget mørkt rødbrun, grænsende til sort. Dækvingerne kan have utydelige rødlige skulderpletter. Undersiden, benene og antennerne er rødbrune. Hovedet er jævnt hvælvet, tæt punkteret og med på midten med en svag knude. Kinderne er svagt, men tydeligt afrundede.
Pronotum er tydeligt smallere end dækvingernes bredeste stykke, og er rimelig tilsmalnet fortil. Pronotums sider er kun svagt rundede og punkturen er ret tæt, bestående af grovere punkter, iblandet finere punkter. Pronotum er randet langs hele bagkanten. Dækvingerne er svagt udvidede lige bag midten med ret kraftige punktstriber. Stribemellemrummene er fint, men tydeligt punkterede. Scutellum er med længdekøl. Forskinnebenenes endesporer er simple. Bagskinnebenenes endespore er ganske bred. Bagføddernes 1. led er cirka lige så langt som 2.-3. led tilsammen, men er en del tykkere. Hos hannen er bagskinnebenene mere sammentrykkede og på indersiden har de lang behåring. Længde: 3.5-5.5 millimeter. Arten er i underslægten Euorodolus.
Den utvivlsomt største forvekslingsmulighed er den nærtstående lille møgbille (Aphodius pusillus), som dog har et smalt 1. fodled, mindre udvidede bagskinneben og en simpel øverste endespore på disse. Derudover har lille møgbille fladere kinder og punktstriberne på dækvingerne er mere tydeligt markerede.
Hedemøgbille har også en længdekøl på scutellum, som lille møgbille mangler. Flere af de mindre mørke arter i slægten ligner hedemøgbille en del. Rødhalet møgbille adskiller sig ved at være afrundet, bredere og mere “buttet” i udtrykket. Den har desuden mørkere ben, større scutellum og mere rød dækvingespids. Aphodius nemoralis adskilles fra hedemøgbille ved at have et smallere pronotum i forhold til dækvingerne, og derudover at dækvingerne er tydeligt bredest bagtil. Lille jordmøgbille (Aphodius plagiatus) og Aphodius niger er væsentligt mindre og mere slanke. Aphodius granarius har langt mere afrundede sider på pronotum og kan have lyse dækvingespidser. Derudover har pronotum på Aphodius granarius mere sparsom punktur. Kort møgbille (Aphodius brevis) er mere bred og højere hvælvet.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Hedemøgbille er monofag, og lever primært i fåre- og kogødning, men kan også træffes i hjortegødning. Den har altså en præference for drøvtyggergødning. I gødningen udvikler billen sig fra larve til puppe og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Arten overvintrer som imago, og kommer frem i april og har en generation om året, som kulminerer i maj/juni med enkelte individer kan ses helt hen i juli/august. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden.
Hedemøgbille kan parasitere trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus), hvor æglægning finder sted i disses yngelgange. Hedemøgbilles larver udvikles derefter i gødningsklumperne, som skarnbasserne har begravet til deres afkom. Dette forhold er dog ikke altid gældende, da hedemøgbille også findes på flere lokaliteter, hvor trehornet skarnbasse ikke forekommer, fx på Djursland. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.
Hedemøgbille er knyttet til varme og sandede lokaliteter som sandmarker, heder og tørre overdrev, hvor den lever i drøvtyggergødning.
Hedemøgbille er relativt sjælden i Danmark, og findes primært i de tørreste og mest sandede dele af Jylland. Arten findes i dag formentlig kun i Jylland, da den ikke er set på øerne efter 1960. De største bestande er formentlig på de midtjyske og vestjyske heder, samt på Mols. Arten er uddød i Norge og Finland, og findes kun på ganske få lokaliteter i Sydsverige.
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.