Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Magnus Houen Lauritsen 29-01-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn
En lille bred og kort møgbille, med højt hvælvede og blankt sorte dækvinger. Der er på den måde lidt “kampvogn” over den. Antennerne er rødgule og fødderne rødbrune. Hovedet med bredt udbuet forrand og tydeligt fremstående, lidt stumpe, men skarpt vinklede kinder. Pronotum spredt besat med yderst fint og iblandet meget grov punktur.
Dækvingerne er cirka dobbelt så lange som pronotum, noget udvidede bag midten og her betydeligt bredere end pronotum. Set i profil, højst hvælvede i eller lidt bag midten og bagtil stejlt nedfaldende mod dækvingespidsen. Skuldrene set fra oven med et ganske lille, vinkelformet fremspring. Punktstriberne kraftige, bagtil dybere end fortil. Stribemellemrummene er glatte og svagt hvælvede. Mod spidsen stærkere hvælvede. Bagføddernes første led omtrent så langt som 2.-4. led tilsammen. Hannen med svagt indtryk i midten af bagbrystet - undersiden af pronotum. Desuden er baglårenes rod hos hannen tæt punkteret og behåret. Længde: 4-4,5 millimeter. Arten er i underslægten Ammoecius.
Kan forveksles med mange af de mindre mørke møgbiller. Rødhalet møgbille (Aphodius haemorrhoidalis) adskiller sig ved at være generelt mere afrundet, og mere “buttet” i udtrykket. Den har desuden større scutellum og en mere eller mindre tydelig rød dækvingespids. Aphodius nemoralis adskilles fra kort møgbille ved at have mere glatte, ikke så hvælvede dækvinger. Desuden er Aphodius nemoralis også mere svagt rødbrun i grundfarven, hvilket især kan ses på de mere rødlige ben. Lille jordmøgbille (Aphodius plagiatus) og Aphodius niger er væsentligt mindre og mere slank. Hedemøgbille (Aphodius coenosus) og Lille Møgbille (Aphodius plagiatus) har ikke så kraftig punktur og dybe punktstriber som kort møgbille. Desuden har brevis mere kantet pronotum og hoved samt en bredere krop.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Arten er monofag, og lever næsten udelukkende i ko- og fåregødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. I Sverige er den dog fundet i hjortegødning, og i Centraleuropa foretrækker den kaningødning. Imago ses primært fra ultimo maj til medio juli, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året. Imago er observeret overvintrende i opskyl. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.
Den lever udelukkende i de helt tørre dele af gødningen, primært i gødning, der ligger oven på bart sand. Den nemmeste måde at eftersøge arten, er ved at fylde en murerbalje med gammel kolort, der ligger eksponeret på åben sandbund. Derefter skal alle kagerne brydes i meget fine små stykker, på størrelse med centicubes eller mindre, inden de dækkes af vand i murerbaljen. Herefter vil møgbillerne søge opad mod overfladen, herunder også kort møgbille.
Kort møgbille har sandsynligvis altid været mere eller mindre sjælden i Danmark. Den er kendt fra tre faunistiske distrikter, herunder SJ, NEJ og NEZ. I nyere tid er de sikreste findesteder ved Lodskovvad - cirka 1,5 kilometer øst for Råbjerg Kirke, og derudover også Halk Skydeterræn, hvor den udover i gødning også er fundet i opskyl.
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2016)
Regionalt uddød
Kritisk truet
EN
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Hansen, M., Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark). Entomologiske Meddelelser 64: 1-231, 1996
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Terrestrisk
Tilknyttet land.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.