Arten kan minde om kirkeuglen, men perleuglen er en lille smule større og har et mere rundt hoved og en sort, bred kant på sløret. 

Uglerne lever især af smågnavere som studsmus og spidsmus, men kan også tage fugle op til drosselstørrelse. Perleuglen er primært nataktiv, mens den om dagen sidder og hviler sig i tæt bevoksning. Arten kræver relativt megen ro omkring reden i yngleperioden. Den får 1-2 kuld på 3-7 æg, der har en rugetid på 25-32 dage, hvorefter ungerne har en ungetid i reden på 28-36 dage. 

Perleugler lever i tæt blandskov, men ynder særligt nåleskov. Uglerne ruger i huller, såsom forladte sortspættehuller, men kan også ruge i redekasser. Uden for yngletiden strejfer uglen en del omkring.

Perleuglen er en ny dansk ynglefugl, som kun har ynglet sporadisk i landet siden slutningen af 1970'erne, primært på Bornholm og i Midtjylland. Arten ruger især i forladte sortspættehuller, og perleuglens indvandring skyldes sandsynligvis især sortspættens indvandring til Danmark i 1960'erne. Uglen kommer også som vintergæst fra nordligere egne fra oktober-april, bestående særligt af hunner og ungfugle. Perleuglen er udbredt både nord og syd for Danmark med sin europæiske hovedudbredelse i Norge, Sverige, Baltikum, Finland og videre østpå gennem Rusland. I Syd- og Mellemeuropa findes mindre bestande mod nord til Slesvig-Holsten. Derudover er den også udbredt på de resterende nordlige breddegrader i Asien og Nordamerika.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 240

Perleugle i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Perleuglen lever meget skjult i tæt skov, og den registreres primært derfor på dens stemme og uglegylp under redepladser. Uglens tuden består af en 5-7 bløde og vellydende po-po-po-po-po, der først er tiltagende og så aftagende i styrke.