#89295 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Spurvefugle / Fluesnappere / Luscinia /

Blåhalsen er en smuk drosselfugl. Kroppen er lille og slank, og benene er tynde og lange. Den har en tydelig hvid øjenbrynstribe. På siderne af halen har den rustfarvede felter, der ses bedst, når den er på vingerne. Hannen kendes på den blå hagesmæk, hvorpå der sidder en rustrød strubeplet. Strubepletten bliver delvist gulhvid til efteråret. Hunnens strube har som regel en kæde af sorte pletter på en hvid hagesmæk. Ældre hunner har til tider en blå, sort eller rustrød grænse på brystet. Blåhalsen bliver op til 14 cm lang med et vingefang på 20-22,5 cm. Den vejer 15-23 gram.
Forvekslingsmuligheder
Blåhalsen kan ikke umiddelbart forveksles med andre arter.
Biologi
Blåhalsen er en sky fugl, der lever skjult i vegetation nær jorden. Her jager den insekter, smådyr og spiser frø. Arten optræder i to underarter: nordlig blåhals og sydlig blåhals. Hannerne hos nordlig blåhals har en rødbrun plet i den blå hagesmæk, hvor sydlig blåhals har en hvid plet. Arten får 1-2 kuld om året bestående af 5-6 æg. Rugetiden er ca. 2 uger, og yngleplejen tager ligeledes yderligere 2 uger. Blåhalsen bliver op til 5 år gammel i naturen.
Levested
Nordlig blåhals er en fåtallig trækgæst, og sydlig blåhals er en fåtallig træk- og vintergæst. Sydlig blåhals er siden 1992 blevet etableret som ynglefugl i landet. Sydlig blåhals yngler i fugtige områder langs flod- og søbredder.
Udbredelse
Kun yngler i Danmark. De yngler i Sønderjylland, Vestjylland og derudover sporadisk i resten af landet. Nordlig blåhals kan træffes ved Christiansø og Skagen om foråret - særligt i maj måned.
Kilde
Blåhals i Danmarks fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.
Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.
Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: