Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig stenbider| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En mellemstor saltvandsfisk. Stenbideren har et yderst karakteristisk udseende, og den findes i både en stor form (op til ca. 70 cm) og en lille form (op til ca. 25 cm). Kroppen er kort, forholdsvis høj og kraftig. Munden er bred og kort med tykke læber. Stenbideren mangler egentlige skæl, men den har nogle karakteristiske, veludviklede rækker af benede torne langs siden af kroppen. Bugfinnerne er omdannet til en stor sugeskive. Farven varierer efter omgivelser, køn og alder. De helt små stenbidere er rødbrune eller grønlige og ofte med hvide striber ved øjnene og brystfinnerne. Ungfisk er ofte næsten turkisblå, mens de ældre er mere grålige med lys bug. I yngletiden bliver hannerne mere eller mindre orange eller røde, enten over hele kroppen eller mest bare på finnerne. Bliver normalt op til 50 cm, men kan blive så lang som 70 cm og veje 7,5 kg.
Stenbideren kendes let fra alle andre danske fisk på den specielle kropsform, de sammenvoksede bugfinner, som danner en sugeskive samt på de tre rækker af benknuder langs siderne. Stenbideryngel på op til 3-4 cm forveksles dog hyppigt med de to arter af ringbuge (finnebræmmet ringbug og særfinnet ringbug), som også har en sugeskive. Hos disse er sugeskiven dog mindre end hos stenbideren, og ringbugene mangler desuden de tre rækker af benknuder.
Føden består især af gopler, ribbegopler, pilorme, børsteorme og småfisk. Yngletiden er fra februar til maj. Hannerne danner territorier og vogter æggene, som fasthæftes til sten og klipper. Mange steder i foregår gydningen på helt lavt vand, så hannerne sommetider bliver delvist tørlagt ved lavvande, mens de vogter æggene. Under vand vifter og puster han friskt, iltrigt vand hen over æggene med finnerne og med munden. Hannen jager også andre fisk væk ved at svømme efter dem, og den fjerner søpindsvin, krabber og andre hvirvelløse dyr, der nærmer sig æggene. Kan blive mindst op til 12 år.
Lever såvel på havbunden som i havets frie vandmasser. Arten findes fra strandkanten til dybder på mere end 500 m, men hyppigst træffes fiskene på 10-150 meters dybde. Den optimale vandtemperatur er 4-8 °C.
Almindelig i de danske farvande og fjorde. I Østersøen lever den lille form af stenbideren, mens den store form lever i resten af landet.
Stenbider. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1820
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.