art: Dværgkonk - Tritia nitida

Sneglen kan forveksles med andre arter fra dværgkonk-slægten. Dværgkonken kendes bedst på sin tynde mundingskant. De andre arter fra dværgkonk-slægten har veludviklede tænder og en smal kanalformet rende ved mundingen.

Dværgkonken er et rovdyr og ådselæder. Føden består bl.a. af smådyr og døde fisk. Den har en veludviklet lugtesans og kan dufte døde fisk på lang afstand. Yngletiden er om foråret og om sommeren. Hunnerne lægger sine æg i ca. 5 mm høje ægkapsler i klumper på tang, ålegræs, tomme muslingeskaller eller sten. De store ægklumper består af æg fra flere forskellige hunner. Én enkelt ægkapsel indeholder 50-100 æg. Æggene klækkes efter 4 uger, og ud kommer der larver. Larverne har svømmesejl, der gør, at de bevæger sig med vandstrømmene. Efter 2-3 uger falder larverne til bunden, hvor de forvandler sig til voksne snegle. Her tilbringer de resten af deres liv.

Dværgkonken lever nedgravet under sandet på relativt lavt vand. For at respirere, har de et ånderør der stikker op over sandet. De kan findes inde ved strandkanten og ud til en dybde på ca. 10 meter. 

Arten er udbredt i de indre danske farvande. De findes i store antal i fjorde.

Dværgkonken er byttedyr for søstjerner. Hvis en søstjerne får fat i en dværgkonk, begynder sneglen at svinge sin skal fra side til side for at slippe løs.

Miljøstyrelsen