art: Dværgspidsmus - Sorex minutus

I Danmark findes to andre arter af spidsmus, nemlig almindelig spidsmus og vandspidsmus. Dværgspidsmusen er noget mindre og har en relativt længere hale i forhold til kroppen, og den forekommer desuden mere brun hele vejen rundt på kroppen end almindelig spidsmus og vandspidsmus. Hos almindelig spidsmus er rygfarven sortbrun, bugsiden er lyst grå, og kropssiderne brunlige. Vandspidsmus er nærmest helt sort på ryggen og siderne med hvid bug.

Dværgspidsmusen lever overvejende af insekter og andre smådyr såsom insektlarver, biller, mejere, tusindben og edderkopper. Ligesom almindelig spidsmus har dværgspidsmus et meget højt stofskifte, og den er nødt til at indtage en mængde føde, der svarer til dens egen kropsvægt, hvert døgn. Det betyder, at den søger føde både dag og nat og kun har korte hvilepauser, inden den på ny søger føde. Dværgspidsmusen hævder territorium, og uden for parringstiden færdes dyrene alene. Territoriet markeres ved duftmarkeringer af urin og ekskrementer, samt høje skrig, der er noget svagere og mere kvidrende end hos almindelig spidsmus. Når hunnen har været drægtig i ca. 3½ uger, føder hun et kuld på 2-5 unger, og i yngleperioden, som varer fra april til august, kan dværgspidsmusen føde op til 3 kuld. Ungerne bliver ved moderen til de er 4-5 uger gamle.

Dværgspidsmusen er ikke kræsen i sit valg af levested, og den kan træffes i skov, på marker, enge, heder og ved søer og vandløb, hvor der er et rigeligt bunddække af bl.a. græsser og urter. Her lever den i tæt vegetation, men færdes også i underjordiske gangsystemer, som andre småpattedyr har gravet.

Dværgspidsmusen er ligesom almindelig spidsmus vidt udbredt i Danmark, men den forekommer knap så talrigt.

Dværgspidsmusens unger vejer kun et kvart gram ved fødslen.

Aarhus Naturhistorisk Museum

Dværgspidsmus i Dansk Pattedyratlas

Miljøstyrelsen