art: Mangebladet lupin - Lupinus polyphyllus

Mangebladet lupin kan forveksles med gul lupin. Til forveksling kan mangebladet lupin ikke findes i farven gul, og gul lupin er ca. halvt så høj som mangebladet lupin og har færre småblade.

Planten blomstrer fra juni til september. Plantens frø spredes, når de eksplosive bælge springer op i sensommeren og tidlig efterår og herefter ved endozooisk spredning. Et planteindivid spreder sig ca. 5-6 meter årligt og spreder sig også klonalt med underjordiske udløbere. Frøene kan leve i frøbank i op til 50 år. Planten danner tætte bevoksninger, hvormed den ændrer artssammensætningen, hvor den har etableret sig. Mangebladet lupin kan fiksere kvælstof og øge næringsindholdet i jorden. Hermed kan planten udkonkurrere hjemmehørende arter, plantediversitet og leddyr, der er tilpasset et lavere næringsindhold. 

Mangebladet lupin vokser på lette og sandede jorder langs veje, grøfter, ved bebyggelse, på agerjord og i rudearter såsom græsland og løvhegn. Den er også fundet på heder og overdrev, hvor den potentielt udgør en trussel for hjemmehørende arter. Den dyrkes ligeledes i haver. 

Mangebladet lupin stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika. Den blev først indført som prydplante og senere indført og avlet til andre formål, bl.a. som foder til husdyr og vildt, til erosionsbekæmpelse, jordforbedring og grøngødning. Mangebladet lupin er først registreret i det danske landskab i starten af 1900-tallet og har siden forvildet sig i den danske natur. 

Mangebladet lupin kaldes også havelupin og bliver solgt som staude og frøblandinger.

Lupin. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).