#99735 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Guldsmede / Vandnymfer / Libeller / Kærguldsmede /

Østlig kærguldsmed har en længde på 37-40 mm og et vingefang på 58-65 mm. Bagkroppen er spinkel, næsten lige og har hvide bagkropsvedhæng. Vingemærket er mørkt, og bagvingerne har mørkebrune basalpletter. Hunner og unge hanner har en sort bagkrop med gule rygpletter, mens udfarvede hanner har lyseblå rygpletter. Larven har en længde på 17-22 mm som fuldt udvokset.
Forvekslingsmuligheder
Hannen af østlig kærguldsmed kan kun forveksles med hannen af åkande-kærguldmed. Denne kan dog let skelnes ved at østlig kærguldmed har sorte vingemærker, mens åkande-kærguldmed har hvide vingemærker. Hannen hos østlig kærguldsmed har også en spinkel bagkrop, mens bagkroppen hos hannen af åkande-kærguldmed er tydeligt kølleformet.
Hunnen af østlig kærguldsmed kan også forveksles med åkande-kærguldmed og for at kunne skelne mellem hunner af disse to arter, er det nødvendigt at kigge på kønsorganernes udformning.
Larven kan skelnes fra andre kærguldsmede-larver på antallet og udseendet af torne på bagkroppen.
Biologi
Hannen og hunnen af østlig kærguldsmed parrer sig på vegetationen nær bredden eller direkte på jorden. Dette varer kun et par minutter, og parret skilles straks bagefter. Hunnen flyver nu frem og tilbage henover søen og smider de befrugtede æg i overfladen. Efter et par uger klækker æggene, og larverne søger hen mod vandplanter og mosser, hvor de lever af små insekter og andre byttedyr. Udviklingen til voksen tager ca. 3 år, og det sidste hamskifte foregår i bredvegetationen, typisk i en højde på 20-80 cm. Man finder typisk de tomme larvehuder placeret lodret på planterne og ofte mange individuelle larvehuder på samme plantestængel.
Den nyforvandlede guldsmed søger væk fra ynglevandhullet og træffes ofte på nærtbeliggende, solåbne enge og skovlysninger. Efter ca. en uge er den fuldt udfarvet og kønsmoden og søger nu tilbage til ynglevandhullet. Her ser man ofte hannerne siddende på flydeblade eller i bredvegetationen, som de utrætteligt vogter mod indtrængende hanner. Når de ikke vogter deres territorie, patruljerer de frem og tilbage henover søen. De bruger også tiden på at jage bytte - også langt fra søen langs skovveje og på marker. Når en kønsmoden hun flyver ind i hannens territorie, kaster han sig over hende, og parret flyver nu i tandem i en kort periode før selve parringen finder sted.
Arten har flyvetid fra slut-maj til start-august.
Levested
Østlig kærguldsmed træffes i rene, solåbne, lavvandede og let sure vandhuller og søer med rigeligt af flydebladsvegetation og tørvemos. Herunder også brunvandede skovsøer.
Udbredelse
Arten blev for første gang observeret i Danmark i 1959 i Store Gribsø i Gribskov, Nordsjælland. I 1961 og i 1975 blev den igen observeret på lokaliteten. Arten er senest set i 2018 i Safirsøen på Bornholm.
Kilde
Nielsen, Ole Fogh (1998): De danske guldsmede. Apollo Books. Danmarks Dyreliv, bind 8.
Atlasprojektet Danmarks Guldsmede II (2018): Østlig kærguldsmed genopdaget i Danmark. guldsmedeatlas.dk. https://www.guldsmedeatlas.dk/nyheder?id=1873309
Miljøstyrelsen (2023): Artsleksikon - Østlig kærguldsmed. mst.dk

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: