Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 09-08-2023

Spækhuggeren er den største delfinart. Den er sort med grå og hvide aftegninger. Bag øjnene er der hvide ovale øjenpletter, bugen er hvid. Lufferne er afrundede, lange og sorte. Hos hannerne kan lufferne blive op til 2 meter lange. Rygfinnen er sort og kan blive op til 2 meter høj hos hannerne, og bag rygfinnen er en grålig og saddelformet plamage. Formen på rygfinnen og "sadlen" er forskellig fra individ til individ. Halen er sort på oversiden og hvid på undersiden. Den har ca. 50 tænder, der er spidse og større end løvens hjørnetænder. Hannerne kan blive 5-9 meter lange, mens hunner er en del mindre på 4,5-8 meter.

Biologi

Spækhuggere lever i tæt knyttede og sociale familiegrupper med 10-50 individer, både hanner og hunner. De er meget intellegente og anvender ekkolokaliseringsklik, fløjtelyde og andre kommunikationskald til at kommunikere med hinanden. Lydene kan danne dialekter, der er forskellig fra flok til flok. En kalv kan både genkende kaldet fra dens mor og dens flok. Spækhuggere er top-rovdyr og indtager alt fra unger og voksne individer af sæler og hvaler til fisk, hajer, blæksprutter, havfugle og pingviner. De kan svømme med en hastighed på op til 60 km/t og kaste sig op på kysten i jagten på deres bytte. Spækhuggere jager sammen med deres flok med forskellige jagtteknikker, bl.a. ved at jage byttet træt, isolere det eller hindre det i at nå op til overfladen. Derfor er den også kendt som havets ulv. Den kan dykke ned til mindst 260 meter i max 17 minutter. Parringstiden er helårig, og hunnerne har en drægtighedsperiode på 15-18 måneder. Hunner føder på alle tider af året og føder en unge ca. hvert femte år. Den nyfødte unge er ca. 1,9 meter lang med en vægt på næsten 200 kg. Ungerne dier ved moderen i op til to år, men spiser allerede anden føde i 1-års alderen. Dødeligheden er høj, kun ca. halvdelen af ungerne når at blive 1 år. Hele flokken tager sig af ungerne. Begge køn bliver kønnsmodne i en alder af 15 år. Hanner bliver i gennemsnit 30 år og op til 50-60 år, mens hunner bliver ældre med en gennemsnitsalder på 50 år og op til 70-90 år.

Levested

Arten lever både kystnært og oceanisk. Spækhuggere er enten del af permanente grupper, der har levested i et bestemt område, i grupper der vandrer eller i oceaniske grupper på åbent vand. Deres levevis definerer deres føde, adfærd og flokstruktur.

Udbredelse

Spækhuggere er udbredt i alle verdens have, fra polerne til ækvator. De ses jævnligt i de danske farvande, særligt i Nordsøen og Skagerrak og sjældent i dele af de indre danske farvande.

Kilde

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen 

Sjove fakta

Spækhuggerens sorte og hvide aftegninger kamuflerer den i havet, så både dyr, der svømmer under og over den, har svært ved at se den.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo