Øresvinets føde består af fisk, blæksprutter, hvirvelløse dyr og krabber. I flokke samarbejder de om at drive stimer af fisk sammen for at optimere udbyttet. De benytter ofte halen eller biosonar til at lamme byttet. Øresvinet benytter sine skarpe tænder til at fastholde sit bytte, men sluger det ellers helt uden at tygge det først. Øresvinet skaber fremdrift i vandet ved at bevæge dens halefinne op og ned. Den springer ud af vandet, surfer på bølgerne og er meget tillidsfuld. Øresvinet orienterer sig ved biosonar, hvor den udsender kliklyde og lytter til de tilbagevendende ekkoer. Herved kan de finde vej og lokalisere byttedyr. Øresvinet har desuden et veludviklet syn og ser godt både over og under vand, selv i svagt lys. Øresvin kommunikerer både med bevægelser og lyde, og den kan sågar lære at forstå tegnsprog. Den producerer lyde vha. 6 luftblærer, der sidder omkring blåsthullet. Hvert øresvin har sin egen stemme, og der findes bestemte lyde, som identificerer hvert individ i en flok. Der er registreret over 30 forskellige lyde, der hver har forskellige betydninger. Øresvin nær kysten lever i flokke på op til 20 dyr, og i flokke på op til flere hundrede ude i oceanerne. Hannerne er kønsmodne fra 8-12 års alderen og hunnerne fra 10-12 år. Hunnen er drægtig i ca. 12 måneder og har et kælvningsinterval på 2-3 år. De kan blive op til 25 år. 

Arten lever både nær kysten og langt ude i oceanerne. 

Øresvinet er kun sjældent observeret i danske farvande og er primært udbredt i Nordsøen. Den er udbredt fra tempererede til tropiske havområder. 

Øresvinet er meget intelligent. Det har kognitive evner og har en fornemmelse for sit eget "selv" og kan endda forstå tal og værdier.