Kaskelottens primære bytte er store blæksprutter, som den fanger på meget store dybder, men den æder også i mindre grad stimefisk, lyskrebs og andre krebsdyr. Kaskelotten kan dykke helt ned til 3000 meters dybde og være under vand i op til 2 timer. Hvalen orienterer sig primært via biosonar, hvor den udsender kliklyde og lytter til ekkoet, som tilbagekastes, og dermed kan lokalisere byttedyr og forhindringer. Lydene kan være så kraftige, at de kan lamme eller dræbe byttedyrene og er nogle af de kraftigste lyde i dyreverdenen. Den benytter også disse lydbølger ved kommunikation med andre kaskelotter. Kasktelothvaler tilbringer det meste af deres liv i grupper. Hunhvalerne danner flokke sammen med ikke-kønsmodne unger i opvækstgrupper på op til 50 individer. Unge hanhvaler fordrives fra opvækstgruppen, når de er 7-10 år gamle og danner herefter ungkarlegrupper, der vandrer over større strækninger. Kønsmodne hanhvaler strejfer oftest alene rundt i havene, ofte nær polerne. I parringsperioden opsøger de hunnerne, hvor kaskelotterne kan observeres i store samlinger. Hunhvaler bliver kønsmodne i en alder af 7-13 år, hvorimod hannerne først bliver kønsmodne, når de er over 18 år og ofte først i slutningen af 20'erne. Hannerne slås med hale og tænder i kampen om hunnerne og kan få store ar. Parringen foregår i vinterhalvåret. Hunnerne føder en unge hvert 3. til 6. år. En nyfødt unge er ca. 4 meter lang og vejer omtrent et ton. Den dier ved moderen i 19-42 måneder. Hunnerne hjælper hinanden med at passe ungerne, der kan die ved andres mødre, og beskytter dem mod fare. Kaskelotten sover vertikalt i vandet med hovedet opad på 10-15 meters dybde i grupper i 10-15 minutter om dagen.

Arten findes i størstedelen af verdens have og foretrækker havområder fjernt fra kysten på dybt vand. Hunner og unger foretrækker varmere vand end hanner.

Kaskelothvalen ses kun sjældent i danske farvande, da den foretrækker større dybder. Den ses primært strandet langs den jyske vestkyst og lejlighedsvist i Kattegat.

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen

Dens enorme hoved indeholder et organ, der er fyldt med op til 5000 liter spermacetvæske - en flydende og voksagtig substans. Tidligere blev olien udvundet fra kaskelotten til bl.a. olielamper, smøremidler og til kosmetik.