Beskrivelse

Miljøstyrelsen (tilrettet af Lubrina Nielsen d. 04/05/2022)

Have-guldnælde er en flerårig urt med krybende overjordiske stængler, der er 0.2-1.0 m lange. Bladene er rundtakkede og ægformede og har sammenhængende sølvhvide tegninger på oversiden. Planten har gule blomster med orange tegninger.

Forvekslingsmuligheder

Have-guldnælde kan forveksles med almindelig guldnælde. Have-guldnælde er kraftigere og med smallere blade. På bladenes overside er de sølv-hvide felter sammenhængende. Have-guldnældens bæger i frugtstadiet er 12-15 mm og kronens overlæbe er 8-10 mm bred, hos almindelig guldnælde er bægeret 10-12 mm og overlæben 6-8 mm bred.

Biologi

Have-guldnælde er en flerårig plante, der kan formere sig via frø eller vegetativt fra rod- eller stængelfragmenter. Den blomstrer maj-juni. Have-guldnældens robuste udløbere kan vokse over en meter om året, og på få år kan den brede sig over flere hundrede kvadratmeter.

Levested

Have-guldnældens typiske voksested i Danmark er skovkanter nær bebyggelse. Den trives fint i halvskygge og i de fleste typer af skovbund, med undtagelse af veludviklet morbund. Haveguldnælde findes i løvskove, hække, lunde og haver.

Udbredelse

Have-guldnældens naturlige udbredelse er ukendt. Som navnet antyder anvendes den som prydplante i haver. Herfra er den forvildet til især bynære skove grundet vegetativ spredning med haveaffald. I 1981 blev planten beskrevet som naturaliseret i Danmark for første gang. Siden er den blevet ret almindelig i store dele af landet.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo