Beskrivelse

Lægeiglen er den største danske igleart. Kroppen er mørkegrøn til mørkebrun med tydelige rødgule til brune længdebånd, der oftest er afbrudt af sorte pletter. Undersiden varierer og kan være gråmarmoreret eller med et sildebensmønster. Fortil har den tre kraftige kæber, der danner et Y, omgivet af en stor sugeskive. Bagtil findes en mindre sugeskive, der benyttes i forbindelse med bevægelse. Længde op til 15 cm i udstrakt tilstand.

Forvekslingsmuligheder

Hesteigle kan ligesom lægeigle suge sig fast på mennesker, men suger ikke blod. Den er som regel ensfarvet sortgrøn, men har af og til gråbrune længdestriber. Hundeiglen er mindre og typisk sort- og brunplettet.

Biologi

Lever udelukkende af blod. Suger på frøer, tudser, små fisk samt pattedyr, der kommer til vandhullet for at drikke. Udover at være en god svømmer bevæger den sig også ved at krybe vha. de to sugeskiver - lidt i stil med målerlarver. Træffes april-oktober. Om vinteren graver den sig ned i dyndet på bunden af vandhullet.

Levested

Lever i smådamme og småsøer i skove og på marker. Foretrækker mudret bund og kun let tilgroede bredder.

Udbredelse

Tidligere almindelig i store dele af landet. I dag findes den ret almindeligt på Bornholm, men i øvrigt kun på spredte lokaliteter i bl.a. Østjylland og på Vestsjælland. Det er uvist, hvorvidt det er en oprindelig hjemmehørende art.

Videre læsning

Sjove fakta

Lægeiglen blev tidligere benyttet til åreladning, idet man troede, at det kunne afhjælpe en række sygdomme. I de senere år har lægeiglen atter fundet vej til lægevidenskaben. Den benyttes nu ved f.eks. transplantationer af hud, afrevne fingre etc. Ved at suge og i kraft af dens blodfortyndende spyt modvirker den, at blodet størkner og danner blodpropper.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo