Hesteigle kan ligesom lægeigle suge sig fast på mennesker, men suger ikke blod. Den er som regel ensfarvet sortgrøn, men har af og til gråbrune længdestriber. Hundeiglen er mindre og typisk sort- og brunplettet.

Lever udelukkende af blod. Suger på frøer, tudser, små fisk samt pattedyr, der kommer til vandhullet for at drikke. Udover at være en god svømmer bevæger den sig også ved at krybe vha. de to sugeskiver - lidt i stil med målerlarver. Træffes april-oktober. Om vinteren graver den sig ned i dyndet på bunden af vandhullet.

Lever i smådamme og småsøer i skove og på marker. Foretrækker mudret bund og kun let tilgroede bredder.

Tidligere almindelig i store dele af landet. I dag findes den ret almindeligt på Bornholm, men i øvrigt kun på spredte lokaliteter i bl.a. Østjylland og på Vestsjælland. Det er uvist, hvorvidt det er en oprindelig hjemmehørende art.

Lægeigle. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Lægeiglen blev tidligere benyttet til åreladning, idet man troede, at det kunne afhjælpe en række sygdomme. I de senere år har lægeiglen atter fundet vej til lægevidenskaben. Den benyttes nu ved f.eks. transplantationer af hud, afrevne fingre etc. Ved at suge og i kraft af dens blodfortyndende spyt modvirker den, at blodet størkner og danner blodpropper.