#94722 | Dyreriget / Ledorme / Sadelorme / Sadelbørsteorme / Crassiclitellata / Regnorme / Lumbricus /

Ingen fotos...
Danmarks største regnorm. Forkroppen er brunviolet med et iriserende skær. Bagkroppen er mere gråligt rød. Ned langs ryggen har den en mørk stribe. Det brede parti midtpå, kaldet bæltet, er orange til rødbrunt. Længde 20-25 cm.
Forvekslingsmuligheder
Herkulesorm er for nylig (gen)udskilt fra stor regnorm. Den kan imidlertid ikke adskilles sikkert på udseendet, men kun via DNA-analyser. Mørk regnorm er mindre, og bæltet begynder lidt længere bag på kroppen (ved segment 34 mod 32 hos stor regnorm).
Biologi
Lever hovedsageligt af plantemateriale, men også døde insekter og ekskrementer indgår i føden. Om natten kommer den typisk op på jordoverfladen. Her samler den bl.a. visne blade, der ofte kan ses som fine kræmmerhuse ved indgangen til ormens gangsystem. Stor regnorm er som andre regnorme tvekønnet (hermafrodit). Træffes især om foråret og efteråret. Om vinteren søger den længere ned i jorden, men hvorvidt den går i dvale er uvist.
Levested
Forekommer i skove, haver og parker samt i det åbne land. Graver gange i jorden i indtil fire meters dybde.
Udbredelse
Udbredt og almindelig i hele landet og en af de almindeligste regnorme-arter.
Sjove fakta
Det er en myte, at regnorme kan hakkes over i to dele, der hver især udvikler sig til et helt individ. Den forreste del kan dog overleve, hvis kun en del af bagkroppen er hakket af. En anden gruppe af orme, fladormene, rummer derimod arter, der kan gendanne et helt individ ud fra blot et stykke af dyret.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: