Kan forveksles med vore andre svampeflorvinger, men kendes let på forvingernes mørke tværribber, som står i kontrast til de lysere længderibber. Hos de øvrige arter har tværribber og længderibber samme farve. Arten kan desuden forveksles med flere af de små Sympherobius-arter, men Sisyra dalii - og de øvrige Sisyra-arter - kendes på, at tværribberne i costalfeltet alle er uforkede. Hos Sympherobius-arterne er tværribberne i costalfeltet forkede

Arten lever især af små insekter, men æder desuden ådsler, pollen og alger. Dyrene sidder gemt om dagen, men kan bankes ned af træer og buske. I skumringen og om natten kommer de til lys.
Efter parringen lægger hunnen sine æg enkeltvis eller i grupper på grene og kviste over vandet. Æggene klækkes efter 8-12 dage, og de små larver lader sig nu falde ned i vandet, hvor de driver rundt, indtil de finder en ferskvandssvamp eller et mosdyr. Her sætter de sig fast og lever af værtens celler. Larven gennemgår tre stadier, og puppetiden varer et par uger. Flyvetiden er fra juni til august, men i Danmark er arten kun fundet i juli. Der er vist nok kun én årlig generation hos os.

Træffes ved rene og iltrige, små og store vandløb. Larverne opholder sig på ferskvandssvampe eller mosdyr nede i vandløbet, og de voksne kan findes på grene og anden vegetation, som hænger ud over vandet. 

Sisyra dalii er meget sjælden i Danmark. Den er kun fundet ved et par bornholmske vandløb, bl.a. Blykobbe Å, samt ved Grejsdal i Østjylland. De seneste fund er fra 1941.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).