Kendes fra vore øvrige svampeflorvinger på de karakteristiske tofarvede antenner. Den minder især om Sisyra terminalis, som dog endnu ikke er fundet her i landet. Sisyra terminalis har også tofarvede antenner, men hos denne er antennerne lyse yderst og mørke inderst. Arten kan desuden forveksles med de små Sympherobius-arter, men Sisyra jutlandica - og de øvrige Sisyra-arter - kendes på, at tværribberne i costalfeltet alle er uforkede. Hos Sympherobius-arterne er tværribberne i costalfeltet forkede.

Arten lever især af små insekter, men æder desuden ådsler, pollen og alger. Hunnen lægger sine æg enkeltvis eller i grupper på grene og anden vegetation ved vandet, og æggene klækkes efter 1-2 uger. Efter klækningen lader larverne sig falde ned i vandet, hvor de driver rundt, indtil de finder en vært. Her sætter de sig fast og lever af værtens celler. Larven gennemgår tre stadier, og puppetiden varer et par uger. Flyvetiden er fra maj til august, men i Danmark er arten kun fundet i maj og juni. Der er sandsynligvis kun én årlig generation hos os.

Findes ved små og store vandløb, og i udlandet er den desuden truffet ved søer og kanaler. Larverne opholder sig på ferskvandssvampe eller mosdyr nede i vandløbet, og de voksne kan findes på grene og tagrør voksende langs vandkanten. 

Sisyra jutlandica er yderst sjælden, og her i landet er den er kun fundet på to lokaliteter, én ved Århus og én ved Randers. Der er kun indsamlet ganske få eksemplarer, og det nyeste fund er fra 1914! Arten er sandsynligvis uddød her i landet.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).