Det meget lille Hypochrysa elegans kan ikke forveksles med andre af vore guldøjer. Den eneste guldøje, som kan have nogenlunde samme størrelse, er Chrysopa abbreviata. De to arter adskilles dog uden problemer. Chrysopa abbreviata er ensfarvet grøn med små, sorte pletter på hoved og prothorax, mens Hypochrysa elegans har meget karakteristiske sorte længdestriber på hoved og prothorax. Hvis man skulle komme i tvivl, kan man tælle tværribberne i costalfeltet. Hypochrysa elegans har færre end 15 tværribber i costalfeltet, alle vore andre guldøjer har flere end 15 tværribber.

Larverne lever af bladlus, skjoldlus og andre små insekter. De voksne æder pollen og måske nektar. Modsat næsten alle vore andre guldøjer er Hypochrysa elegans aktiv om dagen. Den er ret let at banke på de rigtige lokaliteter, og den kan af og til findes i pænt tal. Det er uvist, om arten kommer til lys. Efter parringen lægger hunnen sine æg på blade og kviste. Æggene klækkes efter nogle få uger, og der er tre larvestadier. Den voksne larve forpupper sig om efteråret, og puppen overvintrer. Den voksne netvinge er på vingerne fra begyndelsen maj og frem til slutningen af juni.

Levestederne er skovbryn, skovlysninger og levende hegn, og arten træffes især på varme og fugtige lokaliteter med løvtræer som bøg, avnbøg og hvidtjørn. 

Hypochrysa elegans blev tidligere betragtet som meget sjælden i Danmark, og der er kun ganske få gamle fund. Det ser dog ud til, at arten er blevet mere udbredt og almindelig de senere årtier, og i dag kendes den fra adskillige lokaliteter i den sydlige og østlige del af landet.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).