Arten bestemmes ret let til slægten Semidalis ved hjælp af vingernes ribbenet, og da denne art indtil nu er den eneste repræsentant for denne slægt i Danmark, kan både han og hun artsbestemmes. Forvingelængde: 2,1-3,9 mm. Man bør være opmærksom på den nære slægtning Semidalis pseudouncinata, som i de seneste årtier har udvidet sit udbredelsesområde i Mellemeuropa kraftigt mod nord. Semidalis pseudouncinata findes på enebær, thuja og cypres, og voksnetvinger fundet på disse planter bør absolut undersøges nærmere. De to arters hanner adskilles ved hjælp af forskelle i genitalier, men hunnerne kan indtil videre ikke kendes fra hinanden.

Både larverne og de voksne netvinger er rovdyr, som lever af bladlus og andre små insekter. Man finder arten ved at banke den ned af træer eller buske. Den kommer også til lys. Der er tre larvestadier, og den voksne larve overvintrer i en kokon, som den selv har spundet. Den forpupper sig i løbet af foråret, og puppetiden varer nogle få uger. Den voksne netvinge kan findes fra maj til september. Der er to eller tre generationer her i landet.

Træffes på mange forskellige slags lokaliteter. Man finder den i skovbryn og skovlysninger, i parker, haver, hække og levende hegn, og den er ofte talrig, hvor den forekommer. Arten lever på mange slags løvtræer, men kan også findes på gran og fyr. Den er dog er især almindelig på eg, tjørn og avnbøg.

En af vore mest udbredte voksnetvinger. Den kendes fra flere jyske distrikter, Nordøstsjælland, Lolland-Falster og Møn. De fleste fund er fra begyndelsen af 1900-tallet, men i 1974, blev den fundet på Anholt, og i de senere år er arten fundet på adskillige lokaliteter i Vestjylland og Østjylland. Den kan sikkert findes i det meste af landet.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).