Kan forveksles med en række af vore andre florvinger, men tværribben mellem radius´ inderste gren og media findes kun hos arterne i Wesmaelius-slægten. Her kan arten især forveksles med Wesmaelius subnebulosus og Wesmaelius malladai. Hannerne hos disse tre arter adskilles ret enkelt ved hjælp af bagkropsvedhængenes udseende, mens hunnerne er noget mere vanskelige. Her er man normalt nødt til at "klare” genitalierne og undersøge disse.

Både larver og voksne er rovdyr, som lever af små insekter og andet småkryb. Arten kan nedbankes fra mange slags træer, og den kommer desuden ivrigt til lys. Den tiltrækkes især af ultraviolet lys, men kommer også til gadelamper og oplyste vinduer. Efter parringen lægger hunnen sine æg på grene eller blade, og æggene klækkes efter kort tid. Overvintringen foregår i det tredje larvestadie, og før overvintringen spinder larven en silkekokon, hvori den tilbringer vinteren. Larven forpupper sig det følgende år, og puppetiden varer nogle uger. Den voksne netvinge kan findes fra midt i april og frem til sidst i oktober. Der er sandsynligvis to eller tre årlige generationer hos os.

Findes i løvskov, nåleskov, parker og haver, hvor den især træffes i skovlysninger, langs hegn og på andre delvise åbne lokaliteter. Arten kan findes på mange forskellige slags træer - både løvtræer og nåletræer. Den er ganske almindelig, men man finder den sjældent i større antal.

Wesmaelius nervosus er den mest almindelige florvinge i Wesmaelius-slægten. Den er udbredt og almindelig her i landet, hvor den kun mangler nyere fund i Nordvestsjælland.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).