#91497 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Sølvkræ / Lepismatidae / Ctenolepisma /

Den torpedoformede og leddelte krop er gråviolet og skinnende med spredte, lange og børsteformede hår. Ved munddelene har den en række børstehår, hvilket har givet den sit danske navn. Længde 15-19 mm.
Forvekslingsmuligheder
Almindelig sølvkræ er mindre og langt mindre behåret på kroppen. Uden markant række af børstehår ved munddelene. Stort sølvkræ er uregelmæssigt tværstribet med lyse og mørke bånd.
Biologi
Ligesom sine slægtninge lever den især af at nedbryde cellulose, hvilket gør den i stand til at forårsage skade på bøger og papirer. Træffes hele året.
Levested
Arten lever udelukkende indendørs, men er i langt mindre grad end almindelig sølvkræ afhængig af fugtig luft. Den kan således findes i tørre, centralopvarmede stuer - såvel midt på åbne gulvflader som ved gulvpaneler, under gulvtæpper og i bogreoler.
Udbredelse
Skægget sølvkræ blev først erkendt som en dansk art for ret nylig, men det har efterfølgende vist sig, at den har været i landet i en årrække. Den har i løbet af få år spredt sig voldsomt og er allerede udbredt i store dele af landet.
Sjove fakta
Skægget sølvkræ kan ikke flyve, og selv om den kravler ganske hurtigt, kan den ikke nå langt på en dag. Til gengæld bliver den let og effektivt spredt med flyttegods, da den har en forkærlighed for papkasser og dermed flyttekasser!

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: