Arten kan forveksles med andre arter af mosskorpioner og korrekt bestemmelse kan ofte kun foretages under mikroskop. Kendetegn for stellas mosskorpion er, at der midt imellem den forreste fure og rygskjoldets bagkant ligger den bagerste tværfure, der er tydelig og midt på er trukket ud i en nærmest trekantet, langsgående fordybning i retning af forkroppens bagkant. Derudover mødes inderkanterne på pedipalpernes fingre ikke kant-i-kant, når de er lukkede, men er udprægede krumbøjede. På de bagerste led findes der ud over de typiske 8-10 børster på bagkanten en enkelt børste på både den miderste og ydre del af leddet.

Stellas mosskorpion er overvejende et rovdyr, der fanger sit bytte med pedipalperne, hvorpå der yderst sidder en giftkirtel. Dens byttedyr består primært af små leddyr såsom insektlarver, nematoder, mider og mindre orme. Mosskorpionen stikker og blødgør byttets kropsvæsker ved hjælp af enzymer, hvorefter den suger dem op med dens munddele. Stellas mosskorpion lever i 2-5 år. Hunnen kan efter parringen i april-maj lægge 30-40 æg. Efter klækning følger tre nymfestadier, der hver især gennemgår et hudskifte, inden den når voksenstadiet som kønsmodent individ. Stellas mosskorpion kan passivt sprede sig ved at fæstne sig til insekters ben, såsom på fluer, stankelben og myg, eller fuglefjer. Dermed kan den sprede sig over mindre til store afstande og kolonisere nye lokaliteter. Arten er ikke farlig eller giftig for mennesker.

Arten lever i hensmuldrende ved i gamle, hule og døde løvtræer, primært bøg, eg og lind, og ofte i relation til levesteder og bo af hvepse, bier og fugle. Arten er dermed afhængig af ældre og urørte skovområder med gamle træer og dødt ved, områder som naturskove og skovlignende parker, såsom dyrehaver og slotsparker med gamle træer.

I Danmark er arten sjælden, og dens udbredelse er rimelig ukendt, da dens levevis er forholdsvis skjult, og da dens eksistens først er blevet opdaget og observeret de seneste årtier. Den er primært observeret i Østjylland og på Sjælland.

Miljøstyrelsen

Overvågning af stellas mosskorpion (2004). Teknisk anvisning til ekstentiv overvågning. Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser, s. 1-10

Stellas mosskorpion af NOVANA - Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Fjellberg, A. & Lissner, J. (2016). Anthrenochernes stellae Lohmander, 1939 (Pseudoscorpiones, Chernetidae) new to Norway. Norwegian Journal of Entomology 63: 4–5.

Lissner, J. (2020). New records of Mundochthonius styriacus Beier, 1971 and Anthrenochernes stellae Lohmander, 1939 in Denmark. Newsletter of the British Arachnological Society 148: 12–16.

Stellas mosskorpion ligner en skorpion, men mosskorpioner udgør deres egen orden blandt spindlerne på linje med "de rigtige" skorpioner, edderkopper, mider m.fl. Kropsformen og udseendet hos ordenen mosskorpioner har givet dem navnet "pseudo-skorpioner".