Løgfrøen ligner tilnærmelsesvis tudser. Den kan kendes fra tudser ved de lodrette pupiller, modsat tudsernes, der er vandrette.

Løgfrøen er et rovdyr. Dens bytte består hovedsageligt af biller, andre insekter, edderkopper, nøgne snegle, bænkebidere og regnorme. Løgfrøen yngler i varmevandhuller, hvor der ikke er fisk, som kan æde dens yngel. Vandhuller med kraftig solindstråling og lav vegetation langs bredden er særligt egnede. Yngletiden varer fra slut marts til start maj. Hunnerne lægger 800-2000 æg. Nyudklækkede frøer vandrer op på land i start juli, hvorefter de straks graver sig ned i huller. I naturen bliver løgfrøen op til 11 år.

Løgfrøen trives på dyrkede marker med løs og sandet jord, som den let kan grave sig ned i. Den er specialiseret i at grave, og kan grave sig ned til 35 cm's dybde på kun ét minut. Det meste af dagen befinder den sig i et hul under jorden. Om natten bevæger den sig ud af sit hul for at jage. Løgfrøen befinder sig oftest indenfor 500 meter fra sit ynglested. Omkring 1. november begynder den overvintringen, der varer indtil slut marts.

Løgfrøen findes i små bestande i det meste af Danmark på nær på Samsø og Fyn.

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Museum Aarhus

Schiøtz, A. 1971. Danmarks padder. Natur og Museum 15 (1) (med tilhørende grammofonplade – senere udgivet som kassettebånd). Naturhistorisk Museum, Århus.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Frø_Tudse_1, 2, 3, 4, 5. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Løgfrøens haletudser kan blive op til 20 cm lange og er de største haletudser vi har i Danmark.